Henrik Ibsens skrifter: [Et dukkehjem] - NBO Ms.4° 1113 (bibliotekets innbinding)

Du er her:

Forsiden
Skuespill
[Et dukkehjem]
NBO Ms.4° 1113 (bibliotekets innbinding)

[Et dukkehjem]

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

Optegnelser til nutids-tragedien. Rom, 19.10.78.

Der er to slags åndelige love, to slags sam-
vittigheder, en i manden og en ganske
anden i kvinden. De forstår ikke hin-
anden; men kvinden dømmes i det
praktiske liv efter mandens lov, som
om hun ikke var en kvinde men
en mand.

Hustruen i stykket ved tilslut hver-
ken ud eller ind i hvad der er ret
eller uret; den naturlige følelse på
den ene side og autoritetstroen på den
anden bringer hende ganske i vild-
rede.

En kvinde kan ikke være sig selv i
nutidens samfund, der er et udeluk-
kende mandligt samfund, me{n}d love
skrevne af mænd og med anklagere og
dommere der dømmer den kvindelige
færd fra mandligt standpunkt.

Hun har begåt falsk, og det er hendes
stolthed; thi hun har gjort det af kær-

Faksimile

lighed til sin mand, for at redde hans
liv. Men denne mand står med al
hverdagslig hæderlighed på lovens
grund og ser sagen med mandligt
øje.

Sjælekampe. Trykket og forvirret un-
der autoritetstroen taber hun troen på
sin moralske ret og evne til at opdra-
ge sine børn. Bitterhed. En moder i
nutidens samfund, ligesom visse in-
sekter gå hen og dø når hun har
gjort sin pligt til slægtens forplantelse.
Kærlighed til livet, til hjemmet, til
mand og børn og slægt. Fra og til
kvindelig afrysten af tankerne. Plud-
selig tilbagevendende angst og rædsel.
Alt må bæres alene. Katastrofen
nærmer sig ubønhørligt, uafvendeligt.
Fortvivlelse, kamp og undergang.

˹ [HIS: Tilføyelsen står vertikalt i venstre marg.]Krogstad har handlet uhæderligt og blev velholden derved, nu hjælper velstanden ham ikke; han kan ikke genvinde æren.˺

Personerne:

Stenborg, departementsfuldmægtig.
Nora, hans hustru.
Fr{øken}u Lind, enke.
Sagfører Krogstad.
Karen, barnepige hos Stenborgs.
Stuepigen sammesteds.
Et bybud.
Stenborgs tre små børn.
Doktor Hank.

Faksimile

Scenegang. Første handling.

En hyggeligt men ikke pragtfuldt
indrettet stue. En dør til højre i bag-
grunden fører[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] ud til forstuen; {a}en anden
dør[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] til venstre i baggrunden fører ind
{f}til husherrens værelse eller kontor, der
ses, når døren åbnes. Ild i kakkelovnen.
Vinterdag.

Hun kommer fornøjet nynnende ind
fra baggrunden; hun er klædt i ydertøj
og bærer på en hel del pakker, har gjort
indkøb. Idet hun åbner døren, ser man
ude i forstuen et bybud, som bærer et
juletræ. Hun: Lad det stå der sålænge.

(tager portemonæen op)

Hvormedet?
Budet: Femti øre. Hun: Der er en kro-
ne. Nej, behold det hele. Budet takker
og går. Hun vedbliver at nyne og le stil-
le fornøjet imedens hun åbner forskel-
lige af de medbragte pakker. Råber
ind, om han er hjemme? Ja! Først sam-
tale gennem den lukkede dør, derpå
åbner han og taler vidre med hende
idet han for det meste vedbliver at ar-
bejde stående ved sin pult. Det ringer
på gangdøren; han vil ikke forstyrres;
lukker sig inde. Stuepigen åbner indgangs-

Faksimile

døren for fruens tilrejsende veninde.
Glædelig overraskelse. Gensidig redegørelse
for sagernes stilling. Han har fåt posten
som direktør i den nye aktiebank og
skal tiltræde fra nytår; alle økono-
miske bekymringer er nu forbi. Ven-
inden er kommen til byen for at søge en
liden ansættelse på et kontor eller hvad
der kunde falde. Fruen giver hende godt
håb, er viss på at alt vil gå godt. Pigen
åbner indgangsdøren for inkassatoren.
Fruen forskrækket; nogle få replikker veks-
les; han vis{ <...> }es ind i kontoret. Fruen og
veninden; inkassatorens forholde berøres.
Husherren kommer i overfrakke; har ladet
inkassatoren gå ud den anden vej. Samta-
le om venindens anliggender; betænkeligheder
fra hans side. Han og veninden går; fruen
følger dem til forstuen; barnepigen kommer
med børnene. Moder og børn leger. In-
kassatoren kommer. Fruen lader børnene
gå ind til venstre. Stor scene mellem hen-
de og han. Han går. Husherren kommer;
har mødt ham på trappen; utilfreds; vil
vide, hvad han atter kom for? Protektion?
Ingen intriger. Fruen udspørger ham
forsigtigt. Strenge lovens svar. Ind i sit
værelse. Hun

(atter igen, som da inkassa-
toren gik)

Men det er jo umuligt. Jeg gjorde
det jo af kærlighed!

Faksimile

Scenegang. Anden handling.

Årets sidste dag. Middagstid. Nora
og den gamle barnepige. Nora, dreven af
uro, klæder sig på for at gå ud. Ængsteli-
ge sidespørgsmål af alle slags antyder at
hun omgåes med tanken om at dø. Søger
at forjage tankerne, slå det hen, håber på at
et eller andet kan indtræffe. Men hvad. Barne-
pigen ind til venstre. – Stenborg fra sit værelse.
Kort samtale mellem ham og Nora. – Barne-
pigen ind igen; søger Nora; det mindste barn
græder. Misfornøjede spørgsmål fra Sten-
borgs side; barnepigen bort; Stenborg vil ind
til børnene. – Doktor {h}Hank kommer.
Scene mellem ham og Stenborg. – Nora kom-
mer snart tilbage; hun har vendt om; angsten
har drevet hende tilbage til huset. Scene mel-
lem hende, doktoren og Stenborg. Stenborg ind
i sit værelse. – Scene mellem Nora og doktoren.
Doktoren går. – Nora alene. – Fru Linde kom-
mer. Scene mellem hende og Nora. – Sagfø-
rer Krogstad kommer: Kort scene mellem
ham, fru Linde og Nora. Fru Linde ind til
børnene. – Scene mellem Krogstad og Nora. –

Faksimile

hun bønfalder og trygler for sine små børns
skyld; forgæves. Krogstad går. Man ser at
brevet udenfra falder i brevkassen. – Fru Linde
kommer ind igen efter et kort ophold. Scene
mellem hende og Nora. Halv tilståelse. – Sten-
borg kommer Fru Linde går. – Nora alene. –
Stenborg kommer. Scene mellem ham og No-
ra. Han vil tømme brevkassen. Bønner, spøg,
overtalelser halv skelmske. Han lover at lade
forretningerne hvile nytårsdagen over; men
kl: 12 midnat –! Bort. Nora alene. Nora

(ser
på uhret.)

Klokken er fem. Fem; – syv timer
til midnat. Fireogtyve timer til imorgen
midnat. Fireogtyve og syv – en og tredive
En og tredive timer at leve i. –

Tredje handling.

(Man hører dæmpet dansemusik fra etagen
ovenpå.. En lampe brænder på bordet. Fru
Linde sidder i en lænestol og blader adspredt
i en bog, forsøger at læse, men synes ikke at
kunne holde tankerne samlet; et par gan-
ge ser hun på sit uhr. Nora kommer ned
fra selskabet; uro har drevet hende; overraskelse
ved at træffe fru Linde, som foregiver at hun

Faksimile

vilde se Nora pyntet. Helmer kommer, u-
tilfreds med hendes bortgang, for at hente hende
tilbage. Doktoren ligeså, men for at tage afsked.
Fru Linde er imidlertid gået ind i sideværelset
til højre. Scene mellem Doktoren, Helmer og Nora.
Han går tilsengs, siger han, for ikke mere at stå
op igen; de skal ikke se til ham; der er uskønhed
over dødssængen. Han går. Helmer går ovenpå
med Nora igen efterat denne har vekslet nogle
afskedsord med fru Linde. Denne alene.
Derpå Krogstad. Scene og udtalelse mellem
dem. Begge bort. Nora med børnene. Der<...>
på hun alene. Så Helmer. Han tager brevene
ud af kassen. Kort scene; godnat; han ind i
sit værelse. Nora forvildet bereder sig til
det afgørende; er allerede ved døren da
Helmer kommer med det åbne brev i hån<...>
den. Stor scene. Det ringer. Brev til Nora fra
Krogstad. Slutningsscene. Skilsmisse.
Nora forlader huset. –

Faksimile

[HIS: Teksten på denne siden står opp ned i forhold til resten av manuskriptet.]

2. akt.

Nora alene.
Nora og Helmer. (denne ind i sit værelse)
Nora alene
Nora og barnepigen
Nora og doktoren (denne ind til Helmer)
Nora og fru Linde (denne ind til højre.)
\" og Helmer/
Nora og doktoren (denne ind til Helmer)
Nora og Krogstad –
Nora og fru Linde (denne bort.)
Nora, fru Linde, Helmer, doktoren
De forrige fru Linde –
(Herrerne ind til højre) fru Linde ligesaa
Nora alene –

Faksimile

Anden akt.

(Samme stue. Oppe i krogen ved pianofortet står
juletræet, det er plukket og med små nedbrændte lys-
stumper.)

Nora

(urolig omkring.)

Nu kom der nogen! (ved døren) Nej, der er ingen.
Nej naturligvis; han kommer ikke idag, helligdag, før-
ste juledag – og heller ikke imorgen –. Men kanske
– (åbner) nej – ingenting i brevkassen – ganske tom.
Ah tosseri! Han gør det naturligvis slet ikke – Det kan
jo ikke ske. Det er umuligt. Jeg har jo tre små børn.

Barnepigen

(med en bylt fra venstre)

Her har jeg fundet maskeradeklæderne –

Nora

Tak, det var godt.

Pigen

Men de er svært i uorden.

Nora

Ja, jeg vilde hen og få fru Linde til at hjælpe
mig lidt –

Men i dette stygge vejr – fruen forkøler sig, blir
syg.

Folk er medlidende mod syge – Hvorledes har børnene det.

Faksimile

Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.] skakker, de morer sig så godt de kan.

Spør efter mig. Hvis jeg nu herefter ikke kunde
være så meget sammen med dem som før –

Småbørn vænner sig til alting.

Hvis jeg var ganske borte fra dem, tror du de vilde
glemme mig –

Bevares ganske borte –

Nora

Er ikke din datter bleven fremmed for dig –

Hvorledes ved fru Nora –

At du også har havt et barn – det har jeg vidst fra jeg
var tolv tretten år – ellers kunde du jo ikke været
amme for ˹mig.˺ dig – Å det må være forfærdeligt at rives
bort fra sit eget.

Vi simple folk tager det ikke på den vis. Jeg sy-
nes mit lille Nora var mit eget barn –

Du må aldrig forlade de små, lov mig det.

{N}P.

Har jeg ikke passet Nora, da hun var en liden pige
og ingen anden moder havde.

Faksimile

Jo jo, de er i gode hænder hos dig. Gå ind til dem. Nu må jeg –
Imorgen skal du få se hvor dejlig jeg skal bli –

Ja der blir såmen ingen på hele ballet så dejlig som fru N.

ind til venstre.)

Å, hvis jeg turde gå ud. Hvis bare ingen kom; hvis der
bare ikke hændte noget mens jeg er ude – Snak – der
kommer ingen – Bare ikke tænke. Børste af muffen.
Dejlige handsker; dejlige handsker. Slå det hen. 1. 2. 3
4. 5. 6. (skriger) Ah, hvem er det.

(Fru Linde kommer.)

Nora

Å er det dig, K. Hvor godt at du kommer

Fru L.

Jeg hører du har været oppe og spurgt efter mig

No.

Hvor snildt at du kommer

Fru L.

Jeg kommer for at takke din mand.

Ansat

Fru L.

Ja – Er han kanske ikke hjemme

Har det så travlt – Men nu må du hjælpe mig.
Se her. Kostumebal ovenpå i 3. etage hos Stenborg. Jeg
skal være neapolitansk pige og danse tarantella –
lært det dernede – lovet Torvald det – Kan du hjælpe

Faksimile

Fru L.

Skal forsøge – Men jeg har rent glemt at takke dig for
den hyggelige aften igår –

Nora

Å Torvald forstår ˹at˺ gøre alt så hyggeligt.

Fru L.

Du ikke mindre – Men sig mig, er doktor Rank altid så
alvorlig som igår

Han bærer på en farlig sygdom – Men igår var det
rigtignok påfaldende –

F. L.

Han kommer jo ofte her i huset

Hver dag – han hører ligesom til her; jeg tror ikke
han kunde undvære os.

F. L.

Hør N. du er i mange stykker som et barn; jeg er jo
adskilligt ældre end du; og lidt mere erfaren – ˹Jeg vil sige dig noget˺ – Du skulde
se at komme ud af dette med doktor R.

Hvad mener du? skulde jeg se at komme ud af?

F L.

Igår talte du om en rig beundrer som skulde skaffe
dig penge –

Og så.

F. L.

Har doktor R. formue?

Faksimile

Nora

Ja det har han –

Fr L.

Og ingen familje

Nej ingen, men –

Fr. L.

Og kommer hver dag i huset

Ja det hører du jo.

Fr. L.

Men hvor kan han da være så pågående –

Jeg forstår dig aldeles ikke

Fr L.

Tror du ikke jeg forstår, det er af ham du har fået
de 1200 sp.

Er du fra sans og samling – en ven af os, som kommer
her i huset; hvor kunde det falde dig ind –

Fr L.

Altså virkelig ikke?

Jeg forsikrer dig. Men, doktor R? Jeg er viss på at, hvis
jeg bad ham –

F. L.

N. N. bag din mands ryg – hvorfor taler du ikke
til din mand –

Å du forstår ikke det hele, kender ikke Torvald.

Faksimile

Fr L.

For alting ikke dr. R.

Kunde aldrig falde mig ind; skønt jeg er viss på han
gjorde det.

Fr. L.

Men ud af det må du. Dette hemmelighedsvæsen er
nær ved at undergrave al sandfærdighed i forholdet til
din mand –

Og det kan du også sige. Ja jeg må ud af det. Hør,
når man betaler hvad man skylder, så får man
jo sit gældsbevis tilbage?

Fr. L.

Ja naturligvis.

Den der havde penge, Kristine –

Fr. L.

˹Skulde ikke din mand –?˺

Å der er mange som han – (nynner) Bare mod – springe
i det, ikke krybe i det –

Fr. L.

Men ingen hemmeligheder mere for din mand, N.

\Kære sæt dig ind i barneværelset
Torvald liker ikke skrædderstas/
Pyt, en mand behøver ikke at vide alting. Hys der kommer han.
(ud i entreen) Å er du der, kære Torvald – hvor kold du
er. Har du ikke frosset nede i banken. Nå, det var da
godt

Er sypigen hos dig?

Faksimile

Nej det er K. hun gør min dragt istand. Å, du kan tro jeg
nok skal tage mig ud.

Ja jeg tror det var en heldig ide af mig –

Prægtig. Men er jeg ikke også snil som føjer dig; for der
hører dog virkelig mod til –

Du er en liden skælm; du vil mere end gerne

– tækkes dig, Torvald.

Smukt sagt. Men jeg vil ikke forstyrre dig – du skal vel
prøve kan jeg tro – –

Og du skal vel arbejde? <...>

Ja,

(går mod døren)

[HIS: Under sceneanvisningen står to kryss under hverandre.]

– – Skulde R. komme, så finder han mig i det indre
kontor – (ind i sit værelse.)

Doktor R – Ja, han kommer jo på denne tid –
Det må ske. Nu har han snart brevet – Det rin-
ger; der er han. Nej, det er ikke ham – Ah, doktor
er det Dem. Bring lampen ind, Helene – Kom her,
doktor; jeg tror min mand har noget at gøre –

Faksimile

Og De.

Å det ved De nok; for Dem har jeg altid tid tilovers.

Tak for det. Det vil jeg gøre brug af så længe jeg kan.

Hvad mener De med det? Så længe De kan.

Ja. Forskrækker det Dem.

Nå, det er et så underligt udtryk – Hvad skulde da
indtræffe?

Ikke andet end hvad jeg længe har været forberedt på.
Men <...> jeg trode rigtignok ikke det skulde komme så snart.

Doktor R., hvad er det De har fået at vide. Sig det.

Med mig går det nedover. Der er ikke noget at gøre ved.

(lettet)

Er det Dem –?

Hvem ellers? Det kan ikke nytte at lyve for sig selv.
Jeg har i disse dage foretaget et generalopgør af min
indre status. Dette er den sidste jul jeg oplever, N. idag
om et år ligger jeg og rådner oppe på kirkegården

Å fy hvor stygt De taler.

Faksimile

En styg ting lar sig ikke sige med pene ord. Nå engang
skal man jo deran. Men således at bøde for en an-
dens skyld. Er der retfærdighed i dette? Og dog råder der
i hver eneste familje en ubønhørlig gengældelse. Det
er min faders lystige løjtnantsdage, som min arme
rygrad må svie for.

Men kære doktor R – De kan leve længe endnu.

Hm, den ting er jeg nu på det rene med. Det er sidste jul
at jeg er gæst her i huset. Ja hvorledes vil her se ud
om et år –

Den, som vidste det.

Nå, de som går bort, glemmes snart –

Tror De –

Man slutter nye forbindelser –

(hæftigt)

Hvem slutter nye forbindelser –

Det vil både De og {d}Deres mand gøre. Er De ikke alle-
rede begyndt. Hvad skulde denne frue Linde her
igår –

Ah således; De er skinsyg på Kristine

Faksimile

Ja det er jeg. Jeg forudser det, hun vil blive min efterfølgerske
her i huset; når jeg er borte vil dette fruentimmer

Hys, tal ikke så højt; hun er derinde –

Ser de, ser De.

Bare for at sy på min dragt. Vær nu ikke vred, kære dr.
R. Fy, igår aftes var De så uvenlig imod hende. Vær nu
snil; {d}De er jo vor første og bedste ven, det ved De nok –
Imorgen skal De få se, hvor smuk jeg s{ al }kal bli på ballet
– R. nu skal jeg vise Dem noget. Se her.

Hvad er det.

Silkestrømper Se.

Silkestrømper

Kødfarvede – Nej, nej, nej, De får bare se fodbladet. –
Å jo, De kan gerne få se oventil også.

Tror De at {D}de strømper vil passe Dem.

Hvorfor ikke

Nej, jeg vidste ikke

(slår ham let <...> strømperne på kindet

Å fy skam {d}Dem.

Faksimile

Nora – fru Helmer – når man skal dø[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.].

De skal sletikke dø fra os; De skal blive ved at være
Tarvalds og min bedste og kæreste ven –

Å jeg har aldrig havt lejlighed til at vise Dem mit venskab.
Jeg har blot taget hvad De med fulde hænder har ud-
øst over mig, hygge, velvære – jeg havde nær sagt lykke

Og hvis jeg nu bad dem om – nej –

Om hvad?

R N.

Om et stort bevis på Deres venskab?

Å gør det, N; De ved ikke hvor gerne jeg vilde efterlade
mig noget – en erindring; noget som kunde bevare mig
mod glemsel. Men hvad er det?

Å nej, jeg kan ikke – Nu, da jeg skal sige det, synes det mig en
umulighed – jeg ved ikke, hvorledes De vil dømme om mig –

Da vil jeg sige Dem en ting. Nu skal De vide, hvad {d}De aldrig
har anet; elle aldrig har kunnet ane – En døende, som jeg,
kan tale; før har jeg tiet.

Dr. R. ti også nu.

Nej, de skal vide det; jeg har elsket Dem, N. elsket Dem så

Faksimile

længe jeg har kendt Dem. Hver stund, jeg har været sammen
med Dem, har været som en stor ubeskrivelig lykke, den eneste
jeg har vidst av at sige.

Tal sagte – nogen kunde høre Dem.

Selv Helmer måtte gerne kende hver eneste jeg har rettet
på Dem; når jeg er borte, skal han vide alt; men De skal
vide dette nu, for at de med fuld tillid kan vende
Dem til mig. Jeg vil ikke sige {d}Dem andet end dette. Ingen
har elsket Dem højere end jeg.

Nora

(går til døren)

Helene, bring lampen ind.

Nora –

Nora

Ak, kære dr. R – det var stygt af Dem

{N}R.

Hvad? Hvilket?

Hvorfor skulde De sige mig dette. Nu var alt så godt;
De{ <...> }t var jo slet ikke nødvendigt –

Hvad mener De? Har De vidst –

Pigen kommer med lampen)

Nora

Tak. Sæt den der på bordet

(Pigen ud)

Nora, jeg spørger Dem, har De vidst – –

Faksimile

Å jeg ved ikke, hvad jeg har; noget aner man jo, eller –
nej, jeg ved sletikke –

Nu så ved De også at De kan regne på mig – Tal nu
ud –

Efter dette?

Å lad mig gøre for Dem, alt, hvad der står i menneskelig
magt.

Nu kan De intet gøre for mig –

Nu ikke? Nu da de ved –

Netop ikke nu. Å Gud, at en mand dog ikke kan begribe –

Ja, N, jeg burde have begrebet det.

For sent.

Skal jeg gå – for stedse.

Nej, det skal De ikke. De skal komme her som før;
Torvald kan ikke undvære Dem

Men De –

Å jeg, jeg – men nu skal {d}De gå ind til Torvald så-
længe –

Faksimile

Er De vred?

Nej; men nu skal De gå ind til ham. Han venter
på Dem i det indre kontor.

Når De mindes, hvad jeg har sagt Dem, så skal De også
tænke på at jeg er en døende mand.

(han går ind i {h}Helmers værelse.)

Det var bedst således. Ikke bunden til nogen. Han
kommer ikke. Der sker ikke noget; –

(hun vil gå ind i værelset tilvenstre; i det samme
åbner stuepigen døren til forstuen)

Pigen

(sagte)

Frue.

Hvad er det.

Den herre som var her igår hos direktøren –

Hvilken herre; her var jo så mange –

Han gav sit kort –

Ah – hvor er han –

Han kom op køkkentrappen, han vil tale med fruen ˹alene,˺

Faksimile

Å Gud, nu; jeg jeg kan ikke

Han sagde han går ikke før han får talt med fruen

Så lad ham komme ind; Helene, sig intet; det
er en overraskelse for min mand –

Ja ja, jeg forstår nok –

Å dette forfærdelige – (hun skyder slåen for Hs dør)

(Pigen lukker op for K. og lukker igen.)

[HIS: Under sceneanvisningen, i venstre marg, står to doble kryss under hverandre.]

Stuepigen

Frue

(hviskende, rækker et kort)

Nora

Ah –

Noget galt påfærde –

Nej, nej – det er min dragt – som bringes

Den ligger jo der –

Ja – det er en anden

Aha, hemmeligheder bag ægtemandens ryg
Så begriber jeg den st<...> –

Gå ind til T. – Lad ham ikke komme
ind –; gå, han sidder i det indre kontor

Jeg skal holde på ham –

Faksimile

Nora

Hvor kan De tænke han har fåt det at vide.

Kr.

Altså ikke. Syntes heller ikke det ligned min gode T. H. at vise så
meget mod.

Nora

Herr K. jeg kræver agtelse for min mand.

Kr.

Bevares. Men når fruen holder det så ængstelig skjult, så antager
jeg De også har fåt lidt bedre oplysning end igår, om hvad De egent-
lig har gjort.

Nora

Mere end De kunde lære mig.

Kr.

Ja, en så dårlig jurist som jeg –

Hvad er det De vil mig.

Kr.

Jeg har tænkt meget på Dem siden igår. En inkassator,
en vinkelskriver, en – nå, en som jeg, har vel også det, som
kaldes hjerte.

{ <...> }N.

Så vis det; tænk på mine små børn.

Deres mand har ikke tænkt på mine, men ligegodt –. Jeg
vil sige Dem, at De ikke skal tage denne sag altfor alvorligt.
Der vil ikke ske nogen påtale fra min side.

Å nej, ikke sandt; det vidste jeg nok.

Faksimile

Kr.

En slig pengeforretning med en umyndig er jo ikke strængt taget
bindende engang –

Ikke det? Ja ja, det er det samme, jeg skal nok betale alligevel

Kr.

Godt, godt; ˹men˺ det var det jeg vilde sige; skulde De derfor gå her
med en eller anden fortvivlet beslutning –

Det gør jeg.

Kr.

Lad sligt fare. Skulde De kanske tænke på at rejse hem-
melig bort –

Hvor kan De vide det? Hvem har sagt Dem –

Kr.

Eller kanske det, som værre er –

Å tal ikke om det – dette forfærdelige –

Kr.

Ja, det må være forfærdeligt, især for en så fin dame.
det iskolde vand, sort, dybt –

Hvoraf ved De alt dette –

Kr.

Og så flyde op til våren når isen smelter – styg, ukendelig
– jeg havde ikke mod til det, og det var endda ved sommer-
tid – og nu midtvinters –

Aldrig – jeg får ikke mod til det.

Faksimile

{N}K.

Det vilde også være en stor dumhed. De har et lykkeligt hjem,
mand og børn som De holder af. Gode venner i mængde, agtelse
hos alle – og så livet for Dem.

Å ja ja –, livet kunde være så dejligt –

Kr.

Derfor skal De ikke gå hen og kaste det bort i ube-
sindighed; jeg er ræd jeg kom til at skræmme Dem for meget
igår, og derfor vil jeg nu tale med Dem – forberede
Dem

På hvad?

Kr.

Jeg har tænkt nøjere over disse sager. Min stilling er ikke
slig at jeg kan slippe det overtag, jeg nu engang har over Helmer,
jeg skal ikke misbruge det, hvis han er rimelig.

Hvad vil De gøre.

Jeg har ikke valgt vejen; det har Deres mand gjort.
Jeg vilde helst ladet mig nøje med skridt for skridt
at vinde almindelig borgerlig agtelse igen. Det går ikke;
godt; med dette papir har jeg min gode T. H. i lom-
men;

Det skal De aldrig få; je

Det skal jeg; inden tre måneder skal jeg være i

Faksimile

bankens tjeneste igen. Inden et år skal ˹jeg˺ det være direktø-
rens højre hånd dernede. Han skal ikke vove at kny.
Det skal bli’e Nils K. og ikke T. H. som styrer
Aktiebanken

Ved De at dette er hans livs opgave –\; han opgiver den
aldrig; han vil have frihed
og ingen over sig./

Kommer ikke mig ved – \for Deres skyld må
han bøje sig –/

Nora

Nu vel; da har jeg mod til alting.

˹Drukne Dem i det kolde vand?˺ Bah – det har De ikke – så meget har jeg set –

Jeg gør det –

Hvad nytter det til; jeg har ham endda i lommen
– jeg truer ham med Deres eftermæle. – Se her er
brevet.

Giv meg det.

For at besørge det –

Ja ja –

Tak; men det er kanske sikrest at jeg selv –

De kommer ikke ind til ham; {d}De får ikke tale
med ham nu – Det er mig en beroligelse at De
ikke gør dumheder

Han går; han betænker sig – ah – i brevkassen

Faksimile

Fru Linde

.
(fra v.)

Ja nu ved jeg ikke mere at rette – skulde vi kan-
ske prøve –

K. kom her –

F. L.

N. hvad fejler dig; du ser ud som forstyrret

Kom her; ser du det brev – der; se, gennem ruden
i brevkassen –

Fr L.

Ja ja, jeg ser det nok –

Det er fra K –

Fr. L.

Ah N. det er ham du har lånt penger af –

Ja, og nu angiver han mig for Torvald –

Fr. L.

Angiver

Der er mere; jeg har skrevet et falsk navn –

Fr. L.

Men for himlens skyld –

Nu er det bare det jeg vil sige dig – at du skal være mit
vidne –

Fr. L.

Hvad, hvorover ?

Hvis jeg skulde gå fra forstanden eller der skulde
tilstøde mig noget – – og hvis nogen skulde komme
og tage skylden på sig –

Faksimile

Fr L

Hvad så –

Da skal du sige at det ikke er sandt – jeg er ved fuld
forstand nu og jeg siger dig at det var mig alene;
der er ingen anden skyldig end jeg –

Fr. L.

Men jeg vil tale med K.

Gå ikke til ham; han er vred på dig –

Fr L.

Ligemeget. Hvor bor han?

Å hvor ved jeg –? Jo, her er hans kort –

Helmer

(indenfor)

Tør man endnu ikke komme ind –

Nej nej, vi prøver – du kan ikke tro, hvor smuk
jeg skal bli –

Fr. L.

Det er jo lige om hjørnet –

Ja, ja – men alt er forgæves

Fr. L.

Han skal kalde sit brev tilbage – bare forhindre
at din mand –

Ja gå – Å, hvis du kunde redde os –

F. L.

Det må ske.

Faksimile

(går hen til Hs dør og åbner {)}og ki{ger}kker ind)

Torvald!

(indenfor)

Nå, tør man nu endelig slippe ind – kom, Rank
nu skal vi da få os – (i døren[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.]) Men hvad er det?

Nå?

Rank forberedte mig på en storartet forklædning-
scene.

(i døren)

Ja, jeg forstod din hustru så; jeg har tog altså fjel fejl –

Just derfor stængte jeg; der får ingen se mig i min pragt
før imorgen.

Men kære N. du ser så anstrængt ud; har du øvet dig
formeget.

Nej sletikke –

Det blir dog nødvendigt –

Ja højst nødvendigt –; men jeg kan ingen vej komme
uden din hjælp; jeg har glemt det altsammen

Det skal vi nok komme ud af.

Ja, ja, tag dig af mig, T. lover du mig det. Å, jeg er
så angst – det store selskab –; du må ofre dig gan-
ske for mig iaften; hverken pen eller bog i hånden
Hvad? Ikke sandt, kære Torvald.

Det lover jeg dig –; iaften skal jeg være til for dig alene
Hm, det er sandt, et må jeg dog først –
(går mod udgangsdøren)

Faksimile

Hvor vil du hen?

Blot se efter om der skulde være kommet breve.

Nej, nej, Torvald.

Hvad nu?

Nej nej, jeg ber dig T. der er ingen

Lad mig dog se. (vil gå)

(ved pi{ g }anoet, slår de første akkorder af Tarantellaen)

<...>

(ved døren, standser)

Aha.

Torvald, jeg danser ikke imorgen, hvis jeg ikke får
prøve med dig.

Er du virkelig så bange, kære N.

Ja ja – lad meg få prøve med dig – spil for mig,
vejled mig som du plejer

Gerne, gerne, når du ønsker det –

(sætter sig til pianoet)

(tager tamburinen)

Spil for mig; nu er jeg så oplagt til at danse

Barnet skal få sin vilje.

(Han indleder dansen; Nora s<...> sit kaster i al hast
et schavl som drapperi om sig – dansen begynder
doktor R. ser til bag H.)

(under dansen)

Ikke så voldsomt i begyndelsen –

Faksimile

Jeg kan det ikke anderledes – hold takt.

Piano, langsomt, men afmålt –

(danser videre)

Umuligt nu –

Nej, men dette går aldeles ikke

ler og slår tamburinen)

Sagde jeg dig det ikke

Jeg kan ikke spille for dig, hvis du ikke dæmper

Lad mig spille; jeg holder bedre takt med hende

Ja tag min plads, så skal jeg vejlede –

(R. sætter sig ved pianofortet og spiller for
N. som fortsætter dansen. Helmer stiller
sig som tilskuer ved ovnen; hun figurerer
imod ham{.)}; han søger at afbryde hende ved
rettende bemærkninger men forgæves)

(Fru L. kommer ˹ude˺ fra forstuen)

F. L.

(standser ængstelig ved døren)

Ah –

(˹ler˺ dansende)

Her ser du løjer, K.

(hun

Men kæreste N. du danser jo som om det gik på livet
løs –

Det gør det jo også –

Faksimile

Rank, hold op – dette er den rene galskab – hold op, si-
ger jeg.

R. holder inde og N. standser pludselig)

Kære N. du har jo glemt alt, hvad jeg har lært dig.

kaster tamburinen

Var det ikke det jeg sagde dig –

Her må sandelig vejledning til –

Ja, det kan ingen uden du – vejled mig til det sidste –
et ord, T. lov mig, at være bare til for mig alene
til imorgen – til alt er forbi –

Vær ikke bange –

Du skønner det; du åbner ikke brevkassen før imor-
gen nat –

Aha, er det angsten for for dette menneske –

Ja, der må ikke komme noget stygt ind til os – før
alting er over;

Godt – ingen pen i hånden in{g<...> }tet brev læst før
imorgen nat – men så –

Da er du fri.

Stuepigen

Bordet er dækket –

˹Vi vil ha'e˺ Champagne, Helene.

Stuepigen

Godt, frue (går)

Ah, stort gilde –

Bakkanal –, til langt på nat –

Faksimile

Så, så så, ikke denne opskræmte vildhed. Vær nu min
egen lille lærkefugl, som du plejer –

Å ja, det skal jeg nok – men gå nu, og De ogs dr:
R. Kristine, hjælp mig at få håret lidt i orden

(sagte idet de går ud)

Der er dog ikke noget <...> – sådant påfærde?

Å langtfra, kære; det er ikke andet end denne latterlige
angst – som jeg fortalte dig om.

(de går[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] ind)

Nu!

Fr. L.

Rejst på landet –

Jeg så det på dig –

Fr. L.

Men han kommer igen imorgen aften; jeg skrev
en seddel til ham –

Det skulde du ladet være. Du skal ingenting forhindre
– det er jo dog igrunden en jubel, dette her, at gå og
vente på det vidunderlige.

Fr L.

Hvad er det, du venter på?

Å, det kan ikke du forstå; gå ind til dem, nu
g kommer jeg på øjeblikket

(Fr. L. går ind til højre)

(ser på sit uhr)

Fem. Syv timer til midnat. Så fireogtyve timer
til næste midnat. Da er Tarantellaen ude. Fire-
ogtyve og syv? Enogtredive timer at leve i.

Faksimile

Helmer

(i døren tilhøjre)

Men hvor blir så lille lærkefuglen af?

(imod ham med åbne arme)

Her er lærkefuglen!

Faksimile

(Helmers og Noras stemmer høres udenfor; en nøgle[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] derjes
og og Helmer fører Nora næsten med magt ind i forstuen;
hun er klædt i det italienske kostume med et stort sort
schawl over sig; han er i selskabsdragt med en sort
domino på armen.)

Nora

(endnu i døren modstræbende.)

Nej, nej, nej – jeg vil op igen; jeg vil ikke så tidligt –

Men kæreste N.

Å jeg ber dig så bønligt, T. bare en time endnu –

Ikke et minut, min søde N. du ved det var en aftale
Se så, ind i stuen; du forkøler dig –

(han fører hende
trods hendes modstand, lempeligt ind i stuen.)

Fr. L.

Godaften –

Kristine

Hvad, fru L. er De her?

Fr. L.

Ja, undskyld – jeg vilde så gerne se N. pyntet

Har du siddet her og ventet på mig –

Fr. L.

Ja, jeg kom desværre for sent, og så syntes jeg ikke
jeg kunde gå igen før jeg havde set dig –

Faksimile

Ja, se rigtig på hende. Jeg skulde nok tro hun er værd at se
på. Er hun ikke dejlig, fru L.

Fr L.

Jo, det må jeg sige –

Er hun ikke mærkværdig dejlig; – det var også den almindelige
mening i selskabet. Men forskrækkelig egensindig er hun,
den søde lille tingest – hvad skal vi gøre ved det? Vil De
bare tænke {d}Dem, jeg måtte næsten bruge magt, for at få
hende afsted –

Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.] at du ikke kunde ladet os blive bare en halv time
til – Å du vil komme til at angre på at du ikke undte mig
endnu

til fr L.

Der hører De, frue –; hun danser sin T.; gør stormende
lykke – som var vel fortjent – skønt der i foredraget kan<...>
ske var vel megen naturlighed – jeg mener, lidt mere end
der strængt taget turde kunne forenes med skøn-
kunstens fordringer; men lad gå – hun gør stormende
lykke –; hendes dans er ubetinget aftenens glans-
punkt. Skulde jeg så lade hende blive efter det, afsvæk<...>
ke virkningen. Nej tak, jeg tog min lille dejlige Ischia<...>
tanerinde under armen, en hurtig runde gennem
salen, en bøjning til alle sider – og som det heder
i romansproget – det skønne syn er forsvundet –˹
En afslutning bør altid være virkningsfuld; men det er det mig ikke muligt
at få gjort hende begribeligt.˺ [HIS: Tilføyelsen står vertikalt i venstre marg. Den er her plassert etter hvor den hører hjemme i førstetrykket.]
puh – her er varmt herinde (kaster dominoen
på en stol; åbner døren til sit værelse:) Mørkt;

Faksimile

nå ja naturligvis. Undskyld –

(han tænder et par
lys derinde.)

Nu?

Fr. L.

Jeg har talt med ham.

Og så?

Fr. L.

Du må sige din mand alt.

Jeg vidste det.

Fr. L.

Du har intet at frygte; men tale må du –

Jeg taler ikke

Fr. L.

Så taler brevet.

Tak, K; jeg ved nu hvad der er at gøre – hys –

Nå frue, har {d}De så beundret hende –

Fr. L.

Ja, og nu vil jeg anbefale mig –

Å hvad, allerede – er det deres, det strikketøj

Fr L.

Ja; Tak, det havde jeg så nær glemt.

Strikker De altså.

Faksimile

Fr. L.

Å ja –

Ved De hvad; De skulde heller brodere

Fr. L.

Så; hvorfor det.

Ja det, er langt smukkere; vil {d}De se, man holder bro-
deriet således med den venstre hånd, og så fører
man med – den højre nålen[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.], således, ud i en smuk
langstrakt bue – ikke sant –

Fr. L.

Jo det kan vel være –

Mens derimod at strikke – det kan aldrig bli'e andet
end uskønt – se her – de to sammenklemte arme, pin<...>
derne, som går op og ned – det har noget kinesisk
ved sig. – Ah, det var virkelig en glimrende cham-
pagne, der blev serveret me{g}d. –

Fr. L.

Ja, godnat N. og vær nu ikke egensindig mere

Bravo –

Fr L.

Godnat herr direktør –

Godnat, godnat – jeg håber da De slipper vel
hjem – jeg skulde så gerne – men det er jo ikke
så mange skridt –

(ledsager hende ˹ud –˺ til døren ; hun hilser og går

Faksimile

(kommer ind igen.)

Se så, endelig fik vi hende da på døren. Hun er for-
skrækkelig kedelig, det menneske.

Nora

Er du ikke meget træt, T?

Nej, på ingen måde.

Nora

Ikke søvnig heller?

Aldeles ikke. Men du? J Ja, du ser rigtignok både
træt og søvnig ud.

Ja, jeg er meget træt; nu vil jeg snart sove.

Ser du; ser du; det var altså dog rigtigt af mig, at vi ikke
blev længere.

Å det er alting rigtigt, hvad du gør. –

(kysser hende på panden)

Nu taler lærkefuglen som et menneske. Men lagde
du mærke til, hvor oplivet R. var iaften.

Så? Var han det? Jeg fik ikke tale med ham.

Jeg næsten heller ikke; men jeg har ikke på længe set
ham i så godt lune. – Hm, det er dog dejligt at være

Faksimile

kommen hjem til sig selv igen; at være ganske alene med
dig. Å, du henrivende dejlige unge kvinde.

Se ikke således på mig, Torvald!

Skal jeg ikke så på min dyreste ejendom? På al den her-
lighed, som er min, min alene, min hel og holden?

Du skal ikke tale således til mig inat.

Du har endnu Tarantellaen i blodet ˹mærker jeg˺, og det gør dig
endda mere forlokkende –. Hør, nu begynder gæsterne
at gå; ˹Nora˺ snart er det stille i huset.

Ja, det håber jeg.

Ja, ikke sandt? – Å, ved du vel, når jeg således er ude
med dig i selskab – ved du, hvorfor jeg taler så lidt til dig –
holder mig så fjernt fra dig – bare veksler et stjålent øje-
kast iblandt – ved du hvorfor jeg gør det. Det er fordi jeg
da bilder mig ind at du er min hemmelig elskede –, min
unge hemmelig forlovede – uden at nogen aner det –

Å ja, jeg ved jo nok at alle dine tanker er hos mig.

Og når vi så skal gå, og jeg lægger schavlet om dine
fine ungdomsfulde skuldre om denne vidunderlige
nakkebøjning – da forestiller jeg mig at du er min
unge brud, at vi netop kommer fra vielsen; at

Faksimile

jeg for første gang fører dig ind i min bolig – at jeg for
første gang er alene med dig – ganske alene med dig,
du unge dejlighed – Hele denne aften har jeg ikke havt
nogen anden tanke end dig. Mit blod kogte da jeg så
dig i Tarantellaen – jeg holdt det ikke længere ud –
derfor var det, jeg tog dig med mig herned så tidligt.

Gå nu, T.! Du skal gå fra mig. Jeg vil ikke alt dette

Hvad er det, du ikke vil? Der er ingenting, som du
har lov til ikke at ville, når jeg vil det. Er jeg ikke
din mand? Hvad er det du ikke vil?

Intet. Jeg vil alt, hvad du vil.

Å, jeg afskyelige – jeg rasende – menneske. Men tanken
om at besidde dig kan til sine tider gøre mig forrykt
(kysser hendes hænder mange gange) Kan du tilgive
mig, min elskede Nora – kan du – jeg sværger dig til –

(det banker på yderdøren)

(med et skrig)

Hvem er det, som kommer.

(råber)

Hvem er der?

Dr. R.

(udenfor)

Det er mig; tør man komme ind et øjeblik?

Faksimile

Helmer

Det lod til at du hygged dig ret godt ovenpå også.

Fortrinligt. Hvorfor skulde jeg ikke det. Hvorfor skal man
ikke tage alting med i denne verden? Ialfald så meget man
kan, og så længe man kan. Vinen var fortræffelig –

Champagnen især.

Lagde du også mærke til det? Det er næsten utroligt, hvor
meget man jeg kunde skylle ned.

T. har også drukket meget champagne iaften

Så.

Ja, og da er han altid så fornøjelig.

Nå, hvorfor skal man ikke tage sig en glad dag aften efter
en vel anvendt dag.

Å vel anvendt; det tør jeg ikke rose mig af.

Men det tør jeg?

Ah, dr. R. De har visst foretaget en videnskabelig under-
søgelse?

Ja netop –

See se, lille N. taler om videnskabelige undersøgelser –

{R}N.

Og tør j<...> Og tør jeg så ønske Dem til lykke med udfaldet

Ja såmæn tør De så.

Det var altså godt.

Det bedste en læge kan ønske[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] – fuld vished.

Faksimile

(ser hurtigt på ham)

Vished?

Fuld visshed. Skulde jeg så ikke tage mig en lystig aften bagefter

Jo, det siger jeg også

Jo visst skulde du så, bare du ikke kommer til at svie for det
imorgen.

Nå man får jo ikke noget for ingenting her i livet.

Dr. R. De holder visst meget af maskerader –

Ja, når der er brav mange fornøjelige forklædninger –

Hør her; hvad skal vi <...> to være på den næste maskerade.

Du lille letsindige, tænker du nu alt på den næste

R. Vi to; jo det skal jeg sige Dem; {d}De skal være lykkebarn

Ja men find på et kostume, som betegner det.

Lad din hustru møde, som hun står og går.

Det var virkelig ˹træffende˺ ypperligt sagt – men hvad vil du selv være

Hvad jeg vil være står fast, min kære {?}.

Nå?

På næste maskerade vil jeg være usynlig.

Det var et løjerligt påfund.

Der findes en stor sort hat, – har du ikke hørt tale om usynlig-
hedshatten? – Den får en over sig, og så er der ingen, som
ser en.

(med et undertrykt smil)

Nej, det har du ret i.

Men jeg glemmer jo rent, hvad jeg kom for. Helmer, giv mig en cigar,
en af de gode Havanna.

Faksimile

(rækker ham en)

Med største fornøjelse, kære ven.

stryger en vo

(skærer spidsen af.)

Tak, nu går jeg.

(stryger en voksstikke af)

˹Lad mig˺ Her skal jeg gi'e Dem ild.

Tak ˹for det.˺ (han tænder hun holder stikken for ham)

Og så farvel.

Farvel, farvel.

Sov godt, dr. R.

Tak for det ønske.

Og {Ø}ønsk mig det samme.

De? Nå ja når De vil det – sov godt{;}! – {o}Og tak for ilden.

(han nikker til dem begge og går.)

(dæmpet)

Han havde virkelig drukket betydeligt.

Kanske det. Hvad gør du T.

(ved brevkassen)

Jeg må tømme kassen, den er ganske fuld; der går
ikke mere i den – ellers blir der ikke plads til aviserne imorgentidlig

Men du vil dog ikke arbejde inat –

Det ved du jo, jeg ikke vil. Men hvad er det – her har været nogen
ved låsen.

Ved låsen –?

Ja visst o. s. v –
. . . . ophobet sig. Men hvad er det?

Faksimile

Brevet! Nej, nej, T.

To visitkort – fra dr. R –

{R}N.

Fra Rank –

Dr med. R. de må lå øverst; han må have stukket
dem ind da han gik –

Står der noget på dem

Det Et sort kors over navnet; det er uhyggeligt – det er
jo, som om han meldte sit eget dødsfald –

Det gør han også –

Ved du noget; har han sagt dig noget?

Ja, når de kort kommer, så vil han ikke se dig oftere
han vil ge<...> lukke sig inde og dø.

Min stakkers ven. Det aned mig, at jeg ikke skulde få be-
holde ham længer. Men så snart. Og så gemmer han
sig bort som et såret dyr. Jeg tilstår dig det, N. jeg er tak-
nemmelig for det – jeg har en rædsel for at se opløsningen.
Du mener, det er egenkærligt af mig. Ja, det er, jeg har været
egenkærlig overfor Rank [HIS: Strykningens omfang er usikker.] Gå ind min elskede Nora –
Finder du det egenkærligt af mig –

Du skal arbejde nu

Jeg vil være hos dig, min elskede hustru

{ H. }N.

Med dødstanken på din ven – In{g}at skal du arbejde T.

Faksimile

(slår armene om hende)

Å, du min elskede hustru; jeg sy-
nes ikke, jeg kan holde dig fast nok. Ved du vel, Nora, at
mangengang ønsker jeg at en overhængende fare måtte true
dig, for at jeg kunde vove liv og blod og alt, alt, for din skyld.

(river sig løs og siger med en stærkt besluttet)

Nu skal du læse dine breve, Torvald.

Nej nej, ikke inat. Jeg vil være hos dig, min elskede hustru

Med dødstanken på din ven –?

Du har ret; dette har rystet os begge. Der er kommet uskøn<...>
hed ind imellem os, tanker om død og opløsning – Dette må
i søge frigørelse for; ˹Indtil da –.˺ ˹Vi˺ nu vil vi gå hver til sit.

(om hans hals.)

Torvald, – godnat, godnat!

(kysser hende på panden)

Godnat, du min lille sangfugl. Sov godt. Nu læser jeg
brevene igennem.

(han går med br pakken ind i sit værelse og lukker døren
efter sig.)

med forvildede øjne famler omkring, griber Hs domino

Faksimile

postejer

Ja og til Trøfler –

Ja trøfler – og så til østers tror jeg –

Ja østers, det forstår sig –

No.

Og så al den portvin og champagne til –
det er sørgeligt at alle disse gode sager skal slå sig på
benraden

Ja isæ især på en ulykkelig benrad, som ikke har fåt
godt af dem –

Ak ja – det er nok det aller sørgeligste

Hm –

Hvorfor smilte De.

Nej, det var Dem som lo.

Nej, det var Dem, som smilte, dr R.

(rejser sig)

De er nok en større skælm end jeg havde tænkt –

Jeg er så opsat på galskaber idag.

Faksimile

Tjenestepigen = papa.
Smuk sa<...> –
Noget at se op til som det rigtige; men ikke
så morsomt –

Faksimile

Første akt.

(En hyggeligt og smagfuldt men ikke
kostbart indrettet stue. En dør til højre
i baggrunden fører ud til forstuen; en an-
den dør til venstre i baggrunden fører
ind til Stenborgs arbejdsværelse. Midt
på væggen til venstre dør til børnekam-
meret; i forgrunden på samme side sofa,
bord og lænestole. På væggen tilhøjre, no-
get tilbage en dør og længere fremme en
hvid stentøjsovn med et par lænestole og
en gyngestol foran. Vinterdag. Tæppe på
gulvet; ild i ovnen.[HIS: Sluttparentes mangler.]

(Der ringes ude i forstuen; lidt efter hører
man at der bliver lukket op. Fru Stenborg kom-
mer fornøjet nynnende ind i stuen; hun er klædt
i ydertøj og bærer en hel del pakker, som hun lægger
på en stol til højre. Idet hun åbner døren ser man
ude i forstuen et bybud, { <...> }som bærer et juletræ og en
kurv, hvilket han giver til stuepigen, som har luk-
ket op for dem.)

Faksimile

Fru Stenborg

(til pigen.)

Gem juletræet godt, Kristine! Børnene må endelig
ikke få se det før imorgen. (til budet; tager portemo-
næen frem.) Hvor meget –?

Bybudet

Femti øre.

Fru Stenborg

Der er en krone. Nej, behold det hele.

(Budet takker og går. Fruen lukker døren. Hun ved-
bliver at nynne og le stille fornøjet imedens hun ta-
ger rejsetøjet af.)

Fru Stenborg

(lytter ved sin mands dør.)

Jo, han er hjemme.

(nynner igen.)

Stenbo{g}rg

(indenfor.)

Er det lærkefuglen som kvidrer derude?

Fru Stenborg

(ifærd med at åbne nogle af pakkerne.)

Ja, det er det.

Stenborg

Er det ekornet, som rumsterer der.

Fru Stenborg

Ja.

Stenborg

Når kom ekornet hjem?

Faksimile

Fru Stenborg

Nu netop. Kom herud, Thorvald, så skal du
få se, hvad jeg har købt.

Stenborg

Ikke forstyr! (l{ø}idt efter; åbner døren og ser
ind, med pennen i hånden.) Købt, siger du? Alt
det der? Har nu lille spillefuglen været ude og
sat penge overstyr igen!

Fru Stenborg

Ja men, Thorvald, iår må vi dog virkelig slå
os lidt løs. Det er jo den første jul, da vi ikke be-
høver at spare.

Stenborg

Å, ved du hvad, ødsle kan vi ikke.

Fru Stenborg

Jo, Thorvald, lidt kan vi nok ødsle nu. Ik-
ke sandt? Nu får du jo en stor gage og kommer
til at tjene mange, mange penge.

Stenborg

Ja, fra nytår af; men så går der et helt fjer-
dingår før gagen forfalder.

Fru Stenborg

Pyt; vi kan jo låne så længe.

Stenborg

Nora! (kommer ind i stuen.) Du ved, hvad
jeg tænker i det stykke. Ingen gæld! Aldrig låne! Det
må være en afgjort sag imellem os. (tager hende om

Faksimile

livet.) Spillefuglen er sød; men den bruger svært mange
penge. Det er utroligt, hvor kostbart det er for en
mand at holde spillefugl.

Fru Stenborg

Å, fy, hvor kan du dog sige det? Jeg sparer dog
virkelig alt hvad jeg kan.

Stenborg

(ler.)

Ja, det var et sandt ord. Alt, hvad du kan. Men
du kan sletikke.

Fru Stenborg

(nynner og smiler stille fornøjet)

Hm, du skulde bare vide hvor mange udgif-
ter vi lærker og ekorne har, Thorvald!

Stenborg

Du er en besynderlig liden en, du Nora! Sidder her
mangengang til langt ud på natten og træller med ark-
skriverarbejde for at tjene de få kroner, som det kan
kaste af sig; og så – på samme tid – pengene blir tidt li-
gesom borte mellem hænderne på dig uden at du
ved hvor du gør af dem. Men dette skal have en
ende, Nora. Med arkskriveriet, mener jeg. Sligt er ik-
ke noget for små glade lærkefugle; og nu behøves
det heller ikke.

Fru Stenborg

(klapper i hænderne.)

Nej, ikke sandt, Thorvald, det behøves ikke længer!

Faksimile

Å, hvor det er dejligt at høre! (tager ham under armen)
Nu skal jeg sige dig, hvorledes jeg havde tænkt vi skul-
de indrette os, Thorvald. Så snart julen er over –
(det ringer i forstuen) Uf, der ringer det. Her kommer
visst nogen. Det var da kedeligt.

Stenborg

For visitter er jeg ikke hjemme; husk det.

(han går ind i sit arbejdsværelse og lukker døren.)

(Fru Stenborg rydder lidt op i stuen værelset. Stue-
pigen åbner døren til entreen.)

Stuepigen

Frue, her er en fremmed dame –

Fru Stenborg

Vær så god; kom ind.

(Fr{øken}u Lind, i rejsetøj, kommer ind i stuen.
Pigen lukker døren.)

(Det ringer igen. Kort ordskifte med
doktoren.)

Fr{øken}u Lind

(lidt forsagt og nølende.)

Goddag, Nora!

Fru Stenborg

Goddag –

Fr{øken}u Lind

Du kender mig nok ikke igen.

Fru Stenborg

Nej –; jo visst, jeg synes nok –. (udbrydende) Hvad!
Kristine, er det virkelig dig?

Faksimile

Frøken Lind

Ja, det er mig.

Fru Stenborg

Kristine! Og jeg, som ikke kendte dig ˹igen!˺. Men
hvor kunde jeg også –. Hvor du er bleven foran-
dret, Kristine!

Frøken Lind

Ja, det er jeg visstnok; i otte lange år –

Fru Stenborg

Er det så længe siden vi såes? Ja, det er det jo og-
så. Å, det har været en lykkelig tid, kan du tro! Og
nu er du altså kommen herind til byen?

Frøken Lind

Jeg kom netop imorges.

Fru Stenborg

For at more dig i julen, naturligvis. Å, hvor det
er dejligt. Ja, more os, det skal vi rigtignok. Men
tag dog overtøjet af. Du fryser dog vel ikke? (hjæl-
per hende.) Se så! Nu sætter vi os hyggeligt her ved
ovnen. Nej, i lænestolen der. Her i gyngestolen vil jeg
sidde. (griber hendes hænder.) Ja, nu har du jo dit gam-
le ansigt igen; det var bare i det første øjeblik –.
Lidt blegere er du dog bleven, og kanske lidt magrere.

Fru Lind

Og meget meget ældre, Nora!

Fru Stenborg

Ja, kanske lidt ældre; bitte bitte lidt; slet ikke meget.

Faksimile

(holder pludselig inde, alvorligt) Å, men jeg tankeløse
menneske, som sidder her og snakker! Søde, vel-
signede Kristine, kan du tilgive mig?

Fru Lind

Hvad mener du, Nora?

Fru Stenborg

(sagte.)

Stakkels Kristine, du er jo bleven enke.

Fru Lind

Ja, for tre år siden.

Fru Stenborg

Å, jeg vidste det jo nok; jeg læste det jo i aviser-
ne. Å, Kristine, du må tro, jeg tænkte ofte på at
skrive dig til i den tid; men altid opsatte jeg det,
og altid kom der noget ivejen.

Fru Lind

Kære Nora, det forstår jeg så godt.

Fru Stenborg

Nej, det var stygt af mig, Kristine. Å, du stak-
kel, hvor meget du visst har gået igennem. – Og
han efterlod dig jo ikke noget at leve af?

Fru Lind

Nej.

Fru Stenborg

Og ingen børn?

Fru Lind

Nej.

Faksimile

Fru Stenborg

Slet ingen ting altså?

Fru Lind

Ikke engang en sorg eller et savn til at tære på.

Fru Stenborg

(ser vantro på hende.)

Ja men, Kristine, hvor kan det være muligt?

Fru Lind

(smiler tungt og stryger hende over håret.)

Å, det hænder undertiden, Nora!

Fru Stenborg

Så ganske alene. Hvor det må være forfærdelig
tungt for dig. Jeg har tre dejlige børn. Ja, nu kan
du ikke få se dem, for de er ude med pigen. Men
nu må du fortælle mig alt –

Fru Lind

Nej, nej, nej, fortæl heller du.

Fru Stenborg

Nej, du skal begynde. Idag vil jeg ikke være egen-
kærlig. Idag vil jeg tænke bare på dine sager. Men
et må jeg dog sige dig. Ved du den store lykke, som
er hændt os i disse dage?

Fru Lind

Tænk, min mand er bleven direktør i Aktie-
banken! Nej. Hvad er det?

Fru Stenborg

Tænk, min mand er bleven direktør i Aktiebanken!

Faksimile

Fru Lind

Din mand? Å, hvilket held –!

Fru Stenborg

Ja, umådeligt! Nu går han ud af det kedelige de-
partement, hvor de betaler så slet. For han skal til-
træde i banken allerede til nytår, og da får han
en stor gage og mange procenter. Herefter kan
vi leve ganske anderledes end før; ganske som vi
vil. Å, Kristine, hvor jeg glæder mig! Ja, for det
er dog dejligt at have dygtig mange penge og ikke be-
høve at gøre sig bekymringer. Ikke sandt?

Fru Lind

Jo, ialfald måtte det være dejligt at have det nød-
vendige.

Fru Stenborg

Nej, ikke blot det nødvendige, men dygtig, dyg-
tig mange penge.

Fru Lind

.
(smiler.)

Nora, Nora, er du endnu ikke bleven fornuf-
tig? I skoledagene var du en stor ødeland.

Fru Stenborg

(ler stille.)

Ja, det siger Thorvald endnu. (truer med fin-
geren.) Men Nora, Nora er ikke så gal, som
I tænker. Å, vi har sandelig ikke havt det så,
at vi har kunnet ødsle. Vi har måttet arbejde

Faksimile

begge to.

Fru Lind

Du også?

Fru Stenborg

Ja, med småting, med arkskrivning og bro-
derier og sådant noget. Men mest han natur-
ligvis. D I det første år, vi var gift, overanstræng-
te han sig aldeles. Så erklærede lægerne det for
nødvendigt at han rejste til syden.

Fru Lind

Ja, I opholdt jer jo et helt år i Italien?

Fru Stenborg

Det var en vidunderlig dejlig rejse, kan du tro.
Og den frelste Thorvalds liv. Men den kosted svært
mange penge, Kristine.

Fru Lind

Det kan jeg nok tænke mig.

Fru Stenborg

Tolv hundrede specier, kosted den. Det er man-
ge penge du.

Fru Lind

Ja, men det er jo i sådanne tilfælde en stor lyk-
ke når man har dem.

Fru Stenborg

Ja, {vi}jeg skal sige dig, vi fik dem nu af faer.

Fru Lind

Ah sådan. Det var netop på den tid din

Faksimile

fader døde, tror jeg.

Fru Stenborg

Ja, Kristine, det var netop da. Og tænk dig,
jeg kunde ikke rejse til ham og pleje ham.
Jeg måtte jo blive her hos Thorvald; han var
jo også syg dengang. Min gode kære fader!
Jeg fik aldrig se ham mere, Kristine! Å,
det er det tungeste jeg har oplevet siden jeg blev
gift.

Fru Lind

Men så rejste I altså til Italien?

Fru Stenborg

Ja, da havde vi jo pengene; og lægerne
skyndte på os. Så rejste vi tre uger efter.

Fru Lind

Og din mand kom aldeles helbredet tilbage?

Fru Stenborg

Frisk, som en fisk.

Fru Linde

Men var det
ikke doktoren –?

/ [HIS: Replikken er plassert i overensstemmelse med tilføyelsestegn.]

Han har aldrig havt en
syg time siden. Kun skal han være forsigtig,
siger doktoren, og vogte sig for alle slags sinds-
bevægelser. Og det skal nok jeg sørge for. Å, nu
vil det være så let. Han skal ingen bekymringer
og ingen ærgelser få. Jeg og børnene skal gøre
ham det så hyggeligt. (springer op og klapper
i hænderne) O Gud, o Gud, Kristine, det er dog
vidunderlig dejligt at leve og være lykkelig!
– – Å, men det er dog afskyligt af mig –; jeg taler

Faksimile

jo bare om mine egne sager (sætter sig på en skam-
mel tæt ved hende og griber hendes hænder.)
Å, du må ikke være vred på mig! – Sig mig,
er det virkelig sandt at du ikke holdt af din
mand? Hvorfor tog du ham da?

Fru Lind

Min gamle moder leved endnu; og hun var
sengeliggende og hjælpeløs. Og så havde jeg mi-
ne to yngre brødre at sørge for. Jeg syntes ikke
det var forsvarligt at vise hans tilbud tilbage.

Fru Stenborg

Nej, nej, det kan du have ret i. Han var altså
rig dengang?

Fru Lind

Han var ganske velstående, tror jeg. Men
det var usikre forretninger, Nora. Da han dø-
de, gik det hele overstyr og der blev ingenting
tilbage.

Fru Stenborg

Og så –?

Fru Lind

Ja, så måtte jeg slå mig igennem med en liden
handel og en liden skole og hvad jeg ellers kunde
finde på. Hele mit liv siden den tid har været en
eneste lang, tung, anstrængt arbejdsdag. Min gam-
le moder behøver jo ikke mere for hun er jo gået
bort, som du vel ved. Men med begge gutterne

Faksimile

har jeg nu de sværeste år igen; de skal nu
op i de højere klasser; skolepengene, alle de-
res fornødenheder stiger. (står urolig op.) Det
går ikke længer derborte i den lille afkrog.
Nora! Derfor var det jeg rejste herind. Her skal
det jo nu være blevet bedre for os fruentimmer.
Jeg må se at skaffe mig noget kontorarbejde, –
en fast post –

Fru Stenborg

Å, men, Kristine, det er så forfærdelig an-
strængende; og du ser allerede så anstrængt ud
iforvejen. Det vilde være meget bedre om du
kunde komme til et bad.

Fru Lind

Jeg har ingen fader, som kan forære mig –
rejsepenge, Nora!

Fru Stenborg

(rejser sig.)

Å, vær ikke vred på mig!

Fru Lind

Kære Nora, vær ikke du vred på mig! Det
er det værste ved en stilling som min, at den af-
sætter så megen bitterhed i sindet. Man bli-
ver egenkærlig; man nødes til at være om sig
på alle kanter. Da du talte om den lykkelige
forandring i eders stilling, – vil du tro det? Jeg
glæded mig ikke på eders vegne men på mine.

Faksimile

Fru Stenborg

Hvorledes det? Å, jeg forstår dig. Du mener,
min mand kunde kanske gøre noget for dig.

Fru Lind

Ja, det tænkte jeg mig.

Fru Stenborg

Det skal han også, Kristine. Jeg er viss på at
han gør det. Jeg skal plage ham, ser du. Han skal
ikke få fred for mig før han har fundet på et el-
ler andet.

Fru Lind

Hvor det er smukt af dig, Nora, at du er så ivrig
for min sag, – dobbelt smukt af dig, som kender så
lidet til livets byrder og besvær.

Fru Stenborg

Jeg –? Jeg kender så lidet til –?

Fru Lind

.
(smilende.)

Nå, Herregud, – den smule arkskrivning og så-
dant noget –. Du er et barn, Nora.

Fru Stenborg

(kaster på nakken og går opover gulvet.)

Det skulde du ikke sige så overlegent.

Fru Lind

Så?

Fru Stenborg

Du er ligesom de andre. I tror allesammen at

Faksimile

der ikke er noget alvor ved mig –

Fru Lind

Nå, nå –

Fru Stenborg

– at jeg ikke har prøvet noget i denne verden.

Fru Lind

Kære Nora, du har jo nu nys fortalt mig alle
dine genvordigheder.

Fru Stenborg

Småtterier! (sagte.) Jeg har ikke fortalt
dig d{ <...> }et store.

Fru Lind

Hvilket store? Hvad mener du?

Fru Stenborg

Du hovmoder dig over mig. Du er stolt over at
du har arbejdet så tungt og så længe for din gamle
moder.

Fru Lind

Jeg hovmoder mig visselig ikke; men det er
sandt, jeg er stolt og glad når jeg tænker på at det
blev mig forundt at gøre min moders sidste levetid
såvidt sorgløs.

Fru Stenborg

Og du vil også være både stolt og glad når du
engang får bragt dine brødre i en god stilling.

Fru Lind

Det mener jeg, jeg har ret til.

Faksimile

Fru Stenborg

Det mener jeg også. Men nu skal du høre
noget, Kristine. Jeg har også noget at være stolt
og glad over.

Fru Lind

Ja visst; – men h{o}vorledes mener du det?

Fru Stenborg

Tal sagte. Thorvald er derinde. Han må
ikke for nogen pris i verden –; der må ingen få
det at vide, Kristine; ingen, uden du.

Fru Lind

Men hvad er det dog?

Fru Stenborg

{ <...> }Kom herhen. (fører hende hen til kakkel-
ovnen.) Jeg har også noget at være stolt og glad
over. Men det er der ingen som aner. Jeg har reddet
min mands liv.

Fru Lind

Reddet –?

Fru Stenborg

Jeg fortalte dig jo om rejsen til Italien. Thorvald
kunde ikke have overstået[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] det, hvis han ikke var
kommen derned –

Fru Lind

Nu ja; din fader gav jer jo de fornødne[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] penge.

Fru Stenborg

(smiler.)

Faksimile

Ja, det tror både[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] Thorvald og alle andre;
men –

Fru Lind

Men –?

Fru Stenborg

Far har ikke givet os en skilling. Det var
mig, som skaffed pengene tilveje.

Fru Lind

Du? Hele den store sum?

Fru Stenborg

Tolv hundrede specier. Hvad siger du til det!

Fru Lind

Ja, men N{a}ora, hvorledes var det muligt? Hav-
de du da vundet i lotteriet?

Fru Stenborg

Nej, det havde jeg såmæn ikke.

Fru Lind

Men hvor fik du dem da fra?

Fru Stenborg

(smiler og nynner fornøjet.)

Hm; tra la la la!

Fru Lind

For låne kunde du jo ikke.

Fru Stenborg

Så? Hvorfor ikke det?

Fru Lind

Nej, en kone kan jo ikke lån{ <...> }e uden sin

Faksimile

mands samtykke.

Fru Stenborg

(kaster på nakken.)

Å, når man har lidt forretningsdygtighed, –
og man bærer sig lidt klogt ad, så –

Fru Lind

Men, Nora, jeg begriber aldeles ikke –

Fru Stenborg

Det behøver du jo heller ikke. Der er jo slet-
ikke sagt, at jeg har lånt pengene. Jeg kan jo
have fået dem på andre måder. Det kommer
jo ikke sagen ved, ser du. Men –

Fru Lind

Men hør, nu her, kære Nora, har du ikke
der handlet ubesindigt?

Fru Stenborg

Er det ubesindigt at redde sin mands liv?

Fru Lind

Nej, men at du uden hans vidende –

Fru Stenborg

Men han måtte jo netop ikke vide noget!
Han måtte ikke engang vide, hvor farligt det
stod til med ham. Det var til mig lægerne kom
og sagde at hans liv stod i fare; at intet andet
kunde redde ham, end en rejse til syden.
Tror du ikke, at jeg først forsøgte at lirke mig frem?
Jeg talte til ham om, hvor dejligt det vilde være for

Faksimile

mig at få rejse, til udlandet ligesom andre un-
ge koner; og så slog jeg på, at han gerne kunde
optage et lån. Men da blev han næsten vred på
mig, Kristin{ a } e. Han sagde at jeg var letsindig og
at jeg aldeles ikke forstod mig på alvorlige sager og
at det var hans pligt som ægtemand ikke at føje
mig i nykker og luner – som jeg næsten tror han
kaldte det. Nå, redde ham måtte jeg jo; og så var
det jeg gjorde udvej –

Fru Lind

Og kom det aldrig til nogen opklaring mellem
ham og din fader?

Fru Stenborg

Nej aldrig. Faer døde netop i de samme
dage; jeg havde tænkt på at ind{ <...> }vie ham i sagen
og instruere ham; men da han jo lå syg så –
desværre, det blev ikke nødvendigt.

Fru Lind

Og du har aldrig siden betroet dig til din
mand?

Fru Stenborg

Nej, for Guds skyld, hvor kan du tænke
det! Han, som er så stræng i det stykke, og som
hader over alt i verden det at sætte gæld. Nej,
den sag er min store hemmelighed, Kristine.
Å, du kan tro, det har ikke været let for mig at op-
fylde mine forpligtelser. Jeg skal sige dig, der er i

Faksimile

forretningsverdenen noget som kaldes kvartals-
renter, og noget, som kaldes afdrag, og de er altid
så forfærdelig vanskelige at skaffe tilveje. Så
har jeg måttet spare lidt, hvor jeg kunde. Af hushold-
ningspengene kunde jeg jo ikke lægge noget tilside;
for Thorvald måtte jo leve godt. Børnene kunde jeg jo
ikke lade gå dårligt klædt; hvad jeg fik til dem, syn-
tes jeg, jeg måtte bruge altsammen. De søde vel{ g }signe-
de små –

Fru Lind

Så gik det altså ud over dine egne fornødenheder,
Nora?

Fru Stenborg

Ja naturligvis. Jeg var jo den, som var nærmest
til det. Ak, det var min pynt og mine fornøjelser, det
gik ud over. Hvergang Thorvald gav mig penge til nye
kjoler og sådant noget, brugte jeg aldrig mere end det
halve; købte altid de simpleste sorter. Å, det var mangen-
gang tungt, Kristine; for det er dog dejligt at gå smukt
klædt. (smiler) Og så kalder han mig endda en øde-
land, og siger at pengene ligesom smelter bort mellem
mine hænder.

Fru Linde

Hvor meget har du på den vis kunnet afbetale?

Fru Stenborg

Ja det kan jeg ikke sige så nøje. Sådanne forret-
ninger, ser du, er det meget vanskeligt at holde rede på.

Faksimile

Men det kan også være omtrent det samme. Nu
åbner der sig jo så mange udveje for mig; for nu
kommer vi jo til at leve ganske anderledes end
før. O Gud, det er dog dejligt at tænke på, Kristine!
Sorgløs! At kunne være sorgløs, ganske sorgløs; at
kunne lege og tumle sig med børnene, at kunne
have det smukt og nydeligt i huset. Og tænk, så kom-
mer snart våren med stor blå himmel. Og så kan
vi kanske få rejse, på jernbaner og på store damp-
skibe, og få se fremmede lande igen. Første gang så jeg
så lidt, for da var jeg så angst for Thorvald. O, ja ja, det
er rigtignok vidunderligt at leve og være lykkelig! Og
lykkelig skal du også blive, Kristine; så lykkelig, som
du kan blive, du stakkel, som hverken har mand
eller børn – (det ringer udenfor.) Hvem kan det være?

Fru Linde

(rejser sig.)

Det er kanske bedst jeg går.

Fru Stenborg

Nej, bliv kun. Det er visst nogen, som skal tale
med Thorvald; man går ikke her igennem.

Stuepigen

(i døren til forstuen.)

Om forladelse, frue; sagfører Krogstad vil
endelig tale med byråchefen –

Fru Stenborg

(springer op.)

Faksimile

Med min mand –!

Fru Linde

(farer sammen.)

Hvem er det!

Pigen

Men jeg vidste ikke, siden doktoren er derinde –

Fru Stenborg

(i forstuedøren[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn].)

Hvad vil {d}De tale med min mand om.

Sagfører Krogstad

(i forstuen.)

Bare om ting, som kan være ganske ligegyldige
for enhver anden. (ser fru Linde.) Men – det
er dog vel aldrig –

Fru Stenborg

Fru Linde, – fra vestlandet. Ja, gå {d}De kun ind
til min mand; De forstyrrer visst ikke. (til pigen)
Luk op for herr Krogstad. (lukker forstuedøren
og går igen hen til fru Linde.) Kender du det men-
neske, Kristine?

Fru Linde

Jeg har kendt ham – før jeg blev gift. Han var
en tid sagførerfuldmægtig henne på vor kant.

Fru Stenborg

Ja, det var han jo også.

Fru Linde

Hvor han var forandret.

Faksimile

Fru Stenborg

Han har været meget ulykkelig gift.

Fru Linde

Nu er han jo enkemand?

Fru Stenborg

Med mange børn.

Fru Linde

Og driver jo mange slags forretninger, siger
man?

Fru Stenborg

Ja, man siger det. Men lad os ikke tænke
på forretninger. Det er så kedeligt.

(Doktor Hank kommer ud fra Stenborgs værelse.)

Doktoren

(endnu i døren.)

Nej nej, du; jeg vil heller gå; jeg ser lidt ind
til fruen. (lukker døren og bemærker fru Linde.)
Ah, ærbødige tjener –

Fru Stenborg

(forestiller.)

Doktor Hank. Fru Linde.

Doktoren

Nå så? Deres gamle veninde – eller rettere
sagt, Deres veninde fra gamle dage. Jeg tror,
jeg så fruen, da jeg kom. Og nu er De kommen
herind til Julen? Ja, det gør De såmæn ret i.
Man bør nyde livet så godt man kan.

Faksimile

Fru Stenborg

Ja, ikke sandt, Doktor?

Doktoren

Nå, så det er vi dog enige i? Nej, men se, det
nye gulvtæppe. Gratulerer! Ja; et sådant smukt
gulvtæppe for exempel? Er nu det en luxus?
Jeg siger nej, det er ikke. Et sådant gulvtæppe for-
renter sig, mine damer; med et sådant gulvtæppe
under fødderne tænker man højere og finere,
man føler noblere, end hvor man går i en uhyg-
gelig stue med de kolde knirkende planker under
sig. Og især hvor der er børn i huset. ˹Racen foræd{ les }ler
sig under smukke omgivelser.˺

Fru Stenborg

Å, hvor ofte jeg har følt det samme; men jeg har
ikke kunnet udtrykke det.

Doktoren

Nej, det tror jeg nok. Det hører også til den sjæleli-
ge statistik; og det er en videnskab som endnu er meget
lidet udviklet. Men der lar sig eftervise en sammen-
hæng mellem slige ting. Havde for exempel den fyr,
som nu er inde hos Stenborg –

Fru Stenborg

Sagfører Krogstad?

Doktoren

Ja, havde Krogstad havt et hjem som så at si-
ge havde ligget på solsiden af livet, med alle ån-
delige vinduer mod lyset og ikke imod det fordømte

Faksimile

kolde, klamme nord – jeg kender ham – jeg
tør sige, han var bleven et skikkeligt men-
neske, ligesom vi andre.

Fru Linde

Det er han altså ikke?

Doktoren

Det kan han ikke være. Umuligt. Han har ikke
været således gift, at han kunde blive det. Et ulyk-
keligt ægteskab er som en koppesygdom; det sætter
ar på sjælen, frue!

Fru Stenborg

Og hvad gør så et lykkeligt ægteskab.

Doktoren

Det virker som en badekur; det driver alle for-
dærvede safter ud og gir vækst og trivsel til alt
det, som er godt og dygtigt i en mand. Hvad var
der vel blevet af Stenborg, hvis han ikke havde fun-
det sin lille sangfugl –?

Fru Stenborg

Hvad? Hvor kan De tro at Thorvald skulde
behøve –?

Doktoren

Jeg kender ham. Han var bleven et stykket
af et pligtmenneske, et stykke af en arbejdshest,
{ <...> }et stykke af en pedant – i god betydning.

Fru Stenborg

Fy, doktor, nu er jeg vred på Dem.

Faksimile

Doktoren

Men er det kanske ikke sandt (ser Stenborg
komme.) Spørg ham bare selv.

Fru Stenborg

Nej, nej, nej, lad være. (til Stenborg.) Er han
gået?

Stenborg

Ja, nu netop.

Fru Stenborg

Thorvald, må jeg forestille dig –; det er
Kristine –

Stenborg

Ah; fru Linde! Velkommen. Jeg hørte
netop af Krogstad at {d}De var her.

Fru Linde

Af Krogstad –?

Fru Stenborg

Hvad kommer det ham ved?

Stenborg

Jo, han satte det i forbindelse med sit ærende –

Fru Linde

At jeg var her?

Stenborg

Ja, han tror at øjne hensigter bag alting.

Fru Stenborg

Men hvad vilde han dig da?

Faksimile

Stenborg

Det er igrunden en kedelig historie. (til
doktoren) Du ved kanske at Krogstad i det sid-
ste års tid har havt en liden post i Aktie-
banken?

Doktoren

Ja, og hvad så?

Stenborg

Da jeg modtog posten som direktør, stillet
jeg, blandt andet, også den betingelse at der skul-
de foretages en udrensning i personalet.

Doktoren

Og det var nok temmelig nødvendigt, efter hvad
der siges.

Stenborg

Mere end man tror. Der har gjort sig protek-
tion og slendrian gældende på en aldeles uforsvar-
lig måde. Det kan jeg ikke finde mig i; jeg vil
begynde med et personale, som jeg i alt kan stole
på. Jeg har derfor sørget for at alle mindre hel-
dige subjekter er bleven opsagte.

Doktoren

Det har du gjort ret i.

Fru Linde

Og blandt dem er altså Krogstad?

Stenborg

Ja, desværre, han først og fremst. Han er al-

Faksimile

deles ikke pålidelig.

Fru Stenborg

Å, men Thorvald, han er dog en ungdomsbe-
kendt af dig.

Stenborg

Just derfor må jeg være så meget strængere.
Gid jeg så sandt kunde skåne ham; men det er
mig umuligt. De må ikke tro at jeg er hårdhjertet,
frue! Jeg er det visselig ikke; men jeg har pligter og hen-
syn til det institut jeg skal styre. Jeg har fåt min post
ved opposition imod det bestående system, ved en bro-
schure, ved en række avisartikler og ved en skarp
optræden i sidste generalforsamling. Og nu skulde
jeg begynde med at slå mig selv på munden?

Doktoren

Nej, det håber jeg rigtignok du ikke gør.

Stenborg

Det kan jeg simpelthen ikke gøre. Min opgave
er først og fremst at arbejde banken op i den offent-
lige tillid, og må derfor må der ske en udrensning.

Fru Linde

Og dog gør det mig ondt for de mennesker, det
rammer.

Fru Stenborg

Mig også.

Stenborg

Mig ikke mindre.

Faksimile

Doktoren

Der har vi det! Den Satans humanitet! Om
forladelse, om jeg udtrykker mig noget stærkt.
Men jeg kan ærgre mig sort når jeg hører –. Hvem
er da de menesker, det går ud over? Uduelige
eller uordentlige subjekter, fordrukne mangen-
gang, personer, som benytter sig af sine foresattes
svaghed til at få forskud eller lån, som de al-
drig kan betale.

Stenborg

Ja, du er ikke langt fra sandheden.

Doktoren

Nå, og hvem er det, dette går ud over igen?
Jo, det er aktionærerne, mig og mange andre
skikkelige mænd. Os er det som udplyndres af
udygtigheden og uordentligheden og slapheden,
så vi aldrig ser en skilling af vore indskudte pen-
ge. Men os beklager ingen. Nej Gud bevares,
vi er ikke forkomne subjekter, vi er ikke druk-
kenbolte, ikke falsknere, ikke løsslupne tugt-
huskandidater; og det er jo slige karle som har
monopol på medlidenheden { <...> }i vor humane tid.

Fru Linde

Det er vel også dem, som mest trænger til den.

Doktoren

Men vi trænger ikke til de forkomne exem-
plarer af racen; vi kan undvære dem. Læg Dem

Faksimile

efter naturvidenskaberne, mine damer, så skal
De se hvorledes der er en gennemgående lov i
alting. Det stærkere træ tager livsbetingelserne
fra det svagere og fører sig dem selv til nytte.
Ligeså mellem dyrene; de dårlige individer i en
flok må vige for de bedre. Det er bare os Og der-
for går også naturen fremad. Det er bare os
mennesker som med vold og magt holder frem-
gangen tilbage ved at tage sig af de dårlige individer.
– Men død og plage, jeg står her og snakker og glem-
mer rent en patient, jeg skulde se til. Det bæst
var istand til at krepere for mig.

Fru Linde

Er det også et dårligt exemplar, herr doktor?

Doktoren

En fordrukken slyngel, en minearbejder; har
i fuldskab fåt den højre hånd afskudt. Overlever
han det, så blir han nu rent unyttig –

Fru Linde

Men så var det jo bedst at få ham udryddet.

Doktoren

(trækker frakken på.)

Ja, det har De fuldkommen ret i; det er en
tanke, som ofte påtrænger sig os læger, især når
vi går i fattigpraxis. Men hvem vil påtage sig
sligt? Ikke jeg. Jeg vil sletikke tale om at det
er strafbart efter loven; men selv om det ikke

Faksimile

var –. Nej, frue, vi er ikke kommet så langt
i udvikling endnu. Nå, farvel, farvel, mine
damer.

Stenborg

Vent, jeg går med dig.

Fru Linde

Ja, jeg må også anbefale mig, Nora. Hvor ligger
posthuset?

Stenborg

Det skal jeg vise Dem. Vi går sammen –

Fru Linde

Tak. (sagte idet hun tager tøjet på) Ikke et
ord til din mand om mig –

Fru Stenborg

Å, men Kristine!

Fru Linde

Du ser selv, det vilde ikke nytte til noget.

Fru Stenborg

Stakkels Kristine. Men kom igen iaften

(Man går under almindelig samtale op mod
udgangsdøren[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] og ud i forstuen; der høres børne-
stemmer ude på trappen.)

Fru Stenborg

Der er de! Der er de!

(hun løber hen og lukker op; barnepigen
og de tre børn kommer ind.)

Faksimile

Fru Stenborg

Kom ind; kom ind; å, I søde velsignede –; ser
du dem, Kristina –

Doktoren

Ikke passiar her i luftdraget.

Stenborg

Kom, fru Linde, nu blir her ikke udholdeligt
for andre end mødre.

(Doktoren, fru Linde og Stenborg går. Fru Sten-
borg, barnepigen og børnene går ind i stuen.)

Fru Stenborg

Hvor friske og røde I ser ud. Har I nu mo-
ret jer godt? – Ja så, du har trukket Emma og
Bobben på kælket; ja, du er en flinkt gut, Alt. Å,
lad mig holde ham lidt, Anna! (tager den mindste
på armen og danser om med ham.) Ja, ja, jeg
skal danse med dig også – Hvad? Har I kastet sne-
bo{d}ld? Å, der skulde jeg havt lyst til at være
med. Nej, lad mig klæde dem af, Anne. Gå du
ind; du ser så forfrossen ud. Der står varm kaffe
til dig.

(Pigen går ind til venstre. Fru Stenborg tager
børnenes ydertøj af og kaster det omkring idet hun
lar dem fortælle i munden på hverandre.)

Fru Stenborg

Ja så, så der var en stor hund, som løb efter
jer? Men den bed ikke? Nej, den bider ikke artige

Faksimile

børn. Ikke se i pakkerne, Emmy! Hvad det
er? Ja, det skulde I bare vide?. Å nej nej, det
er noget fælt noget. Så? Skal vil lege? Hvad
skal vi lege? Gemmespil! Ja, lad os lege
gemmespil –. Alf skal gemme sig først. Skal jeg?
Ja, lad mig gemme mig først. –

(Hun og børnene leger under latter og jubel
i stuen og i det tilstødende værelse til venstre;
tilsidst gemmer fru Stenborg sig under bordet, bør-
ne kommer stormende ind, søger, men kan ikke
finde hende, hører hendes dæmpede latter, styrter
hen til bordet, løfter tæppet op, ser hende – stor-
mende jubel, hun kryber frem som for at skræmme
dem. Ny jubel. Det har imidlertid banket på ind-
gangsdøren; ingen har lagt mærke til det. Nu
åbnes døren halvt af og sagfører Krogstad stik-
ker hovedet ind.[HIS: Mangler sluttparentes.]

Krogstad

Om forladelse, fru Stenborg –

Fru Stenborg

(springer med et let skrig halvt ivejret.)

Ah, hvad vil De?

Krogstad

Undskyld. Entrédøren stod påklem; der må
nogen have glemt at lukke den.

Fru Stenborg

(rejser sig.)

Faksimile

Min mand er ikke hjemme, herr Krogstad.

Krogstad

Jeg ved det. Jeg så ham gå nedover gaden.

Fru Stenborg

Ja – hvad vil De så her?

Krogstad

Tale med Dem.

Fru Stenborg

Med –? (til børnene, sagte) Gå ind til Anne.
Men vær nu stille og artige. Hvad? Nej, den frem-
mede mand vil ikke gøre mamma noget ondt.
Når han er gåt, skal vi lege igen.

(hun fører børnene ind i værelset til venstre,
og lukker døren efter dem.)

Fru Stenborg

(sagte, spændt.)

De vil tale med mig{;}? siger

Krogstad

Ja, jeg vil det.

Fru Stenborg

Idag –? Men vi har jo endnu ikke den første
i måneden –

Krogstad

Nej, fru Stenborg; vi har lille julaften. Det
vil komme an på Dem selv, hvad D jul De vil få.

Fru Stenborg

Hvad er det, De vil? Jeg kan aldeles ikke idag –

Faksimile

Krogstad

Det skal vi foreløbig ikke tale om. Det er
noget andet. De har dog vel tid et øjeblik –?

Fru Stenborg

Å ja, ja visst; det har jeg nok; endskønt –

Krogstad

Jeg s<...> Godt. Jeg s{å}ad over i Holts restauration
og så Deres mand gå nedover gaden –

Fru Stenborg

Ja vel.

Krogstad

<...> – med en dame –

Fru Stenborg

Det var fru Linde.

Krogstad

Den dame har jeg kendt før.

Fru Stenborg

Hun fortalte meg det.

Krogstad

Fortalte hun ikke mere?

Fru Stenborg

Nej; aldeles ikke.

Krogstad

(mistroisk.)

Hun; – som sagt, hun har engang krydset
mine veje, og nu lader det til at hun vil gøre
det for anden gang.

Faksimile

Fru Stenborg

Men jeg begriber sletikke –

Krogstad

Vil De svare mig ligefrem på et spørgsmål?
Er fru Linde kommen herind for at søge sig en
stilling?

Fru Stenborg

Ja, det er hun.

Krogstad

Det skulde vel ikke være en ansættelse i Aktie-
banken, som hun –

Fru Stenborg

Men jeg indser ikke –

Krogstad

Det skulde vel ikke være derfor at den post, som
jeg nu skal jages væk fra?

Fru Stenborg

Herr Krogstad, jeg indser ikke at jeg skylder
Dem noget regnskab –

Krogstad

Om vort regnskab skal vi siden tale. – De ved kan-
ske at jeg er opsagt.

Fru Stenborg

Ja.

Krogstad

På Deres mands foranstaltning?

Fru Stenborg

Ja.

Faksimile

Krogstad

Fru Stenborg, De må sørge for at jeg behol-
der min post i banken.

Fru Stenborg

Jeg? Hvor kan De tro at jeg har nogen sådan
indflydelse på min mand?

Krogstad

Å, herr bankdirektøren er vel ikke fastere end
andre ægtemænd.

Fru Stenborg

Taler De ringeagtende om min mand, så
viser jeg Dem døren.

Krogstad

Fruen er modig.

Fru Stenborg

Jeg er ikke bange for Dem længer. Når nytår
er over skal jeg snart være ude af det hele.

Krogstad

Hør mig, frue. Når jeg kæmper som på li-
vet for at beholde min post i banken, så er det
ikke for gagens skyld.

Fru Stenborg

Hvorfor da?

Krogstad

Det er fordi denne post er som et slags tillids-
post; det er den eneste ansættelse, nogen har villet
betro mig. De ved naturligvis ligeså godt som

Faksimile

alle andre at jeg engang for en del år siden har
gjort mig skyldig i en ubesindighed?

Fru Stenborg

Jeg har hørt om noget sådant.

Krogstad

Sagen kom ikke for retten; men alle veje blev
ligesom stængte for mig med det samme. Så
slog jeg ind på de forretninger, som De jo ved. No-
get måtte jeg jo gribe til; og jeg tør sige, jeg har ik-
ke været blandt de værste. Men nu må jeg
ud af alt dette. Mine sønner vokser til; for de-
res skyld må jeg se at skaffe mig tilbage så me-
gen borgerlig agtelse, som muligt. Denne post
i banken var ligesom det første trappetrin; og nu
kommer Deres mand og sparker mig væk fra trap-
pen og jeg står nede i sølen igen.

Fru Stenborg

Men for {g}Guds skyld, herr Krogstad, det står ik-
ke i min magt at hjælpe Dem.

Krogstad

Jeg har midler til at tvinge Dem.

Fru Stenborg

De vil dog vel ikke fortælle ham at jeg skyl-
der Dem penge?

Krogstad

Hvis jeg nu gjorde det?

Faksimile

Fru Stenborg

Det vilde være skammeligt handlet af Dem.
(brister i gråd) Denne hemmelighed er min
glæde og min stolthed. Nu havde jeg glædet mig
så inderligt til at få det hele betalt ved at spare
og arbejde, og så engang i tiden fortælle min
mand at det var mig –. Og så kan De nænne –!
(hæftigt.) Men gør De det kun! Da skal De {m}net-
op ikke beholde posten! De vil udsætte mig for
frygtelige ubehageligheder; men da vil også min
mand se, hvilket slet menneske De er; og da får
De slet ikke beholde posten.

Krogstad

Blot ubehageligheder?

Fru Stenborg

Min mand vil naturligvis betale, hvad
jeg skylder Dem.

Krogstad

Enten har De ikke nogen stærk hukommel-
se eller også har De ikke videre skøn på for-
retninger. Jeg får nok sætte Dem lidt grundigere
ind i sagen.

Fru Stenborg

Hvorledes det?

Krogstad

Da Deres mand var syg, kom De til mig
for at få låne tolv hundrede specier.

Faksimile

Fru Stenborg

Jeg kendte ingen anden.

Krogstad

Jeg loved da at skaffe Dem beløbet.

Fru Stenborg

De { <...> }skaffed det jo også. <...>

Krogstad

Jeg loved at skaffe Dem beløbet på visse be-
tingelser. De var dengang så optagen af Deres
mands sygdom og så ivrig for at få rejsepenge
at jeg tror De ikke havde videre tanke for alle
biomstændighederne. Det er derfor ikke afvejen
at minde Dem om dette. Nå, jeg loved at skaffe
{d}Dem pengene mod et gældsbevis som jeg affatted.

Fru Stenborg

Ja, og som jeg underskrev.

Krogstad

Godt. Men nedenunder tilføjed jeg nogle
linjer, hvori Deres fader indestod for gælden.
Disse linjer skulde Deres fader underskrive.

Fru Stenborg

Skulde –? Han underskrev jo.

Krogstad

Jeg havde sat datum in blanco; det vil sige, De-
res fader skulde selv anføre på hvilken dag han
underskrev papiret. Husker fruen det?

Faksimile

Fru Stenborg

Ja, jeg tror nok –

Krogstad

Jeg overgav Dem derpå gældsbeviset for at
De skulde sende det i posten til Deres fader.
Ikke så?

Fru Stenborg

Jo.

Krogstad

Og det gjorde De naturligvis også straks; for
allerede otte–ti dage efter bragte De mig bevi-
set tilbage med Deres faders underskrift. Så
fik De da beløbet udbetalt.

Fru Stenborg

Nu ja; har jeg ikke afbetalt ordentlig?

Krogstad

Så temmelig, jo. Men, for at komme tilbage
til det vi talte om, – det var nok en tung tid
for Dem dengang, frue.

Fru Stenborg

Ja, det var det.

Krogstad

Deres fader lå nok meget syg, tror jeg?

Fru Stenborg

Han lå på sit yderste.

Krogstad

Døde nok kort efter?

Faksimile

Fru Stenborg

Ja.

Krogstad

Sig mig, fru Stenborg, skulde De tilfældig-
vis huske Deres faders dødsdag? Hvad dag i må-
neden, mener jeg.

Fru Stenborg

Han døde den 29. September.

Krogstad

Det er ganske rigtigt; det har jeg erkyndiget
mig {(}om. {(}Og derfor er der en besynderlighed
(tager et papir frem) som jeg slet ikke kan for-
klare mig.

Fru Stenborg

Hvilken besynderlighed –? Jeg ved ikke –

Krogstad

Det er den besynderlighed, frue, at Deres fa-
der har underskrevet dette gældsbevis fem da-
ge efter sin død.

Fru Stenborg

Hvorledes? Jeg forstår ikke.

Krogstad

Deres fader døde den 2{5}9. September. Men se
her. Her har Deres fader dateret sin underskrift
den 4. Oktober. Er ikke det besynderligt, frue?

Fru Stenborg

(tier.)

Faksimile

Krogstad

Kan De forklare mig det, frue?

Fru Stenborg

(tier fremdeles.)

Krogstad

Påfaldende er det også at ordene 4. Oktober og
årstallet ikke er skrevet med Deres faders hånd-
skrift, men med en håndskrift, som jeg synes
jeg skulde kende. Se der. Nå det lar sig jo
forklare; Deres fader kan have glemt at date-
re sin underskrift og så har en eller anden
gjort det her. Der er intet ondt i det. Det er
navnets underskrift det kommer an på.
Og den er jo ægte, fru Stenborg? Det er jo vir-
kelig Deres fader, som selv har skrevet sit navn
her?

Fru Stenborg

(efter en kort taushed kaster hovedet højt
tilbage, ser ham fast indi øjnene og siger stolt
og trodsigt:)

Nej, det er ikke. Det er mig, som har skre-
vet hans navn. efter.

Krogstad

Hør, frue, – ved De vel at dette er en farlig
tilståelse?

Fru Stenborg

Hvorfor det? De skal snart få Deres penge.

Faksimile

Krogstad

Må jeg gøre Dem et spørgsmål, – hvorfor
sendte De ikke papiret til Deres fader?

Fru Stenborg

Det var umuligt. Min fader lå jo meget syg.
Skulde jeg have bedt om hans underskrift, så
måtte jeg også sagt ham, hvad pengene skulde
bruges til. Men jeg kunde jo ikke sige ham,
så syg som han var, at min mands liv stod
i fare. Det var jo umuligt.

Krogstad

Men havde det så ikke været beder at opgive
denne udenlandsrejse?

Fru Stenborg

Det var umuligt. Den rejse skulde jo redde
min mands liv. Den kunde jeg ikke opgive.

Krogstad

Faldt det Dem aldrig ind, at både De og Deres
mand kunde dø på rejsen, og så blev jeg be-
dragen for mine penge?

Fru Stenborg

Det kunde jeg aldeles ikke tage noget hensyn
til. Jeg brød mig sletikke om Dem. Jeg kun-
de ikke udstå Dem for alle de kolde vanske-
ligheder De gjorde, skønt De vidste, hvor
farligt det stod til med min mand.

Faksimile

Krogstad

Fru Stenborg, De har åbenbart ikke no-
gen klar forestilling om, hvad det egentlig
er, De har gjort Dem skyldig i. Lad mig da
sige Dem at det var hverken noget mere eller
værre, det jeg engang begik, og som ødelagde hele
min borgerlige stilling.

Fru Stenborg

De? De vil bilde mig ind at De skulde
have foretaget Dem noget for at redde Deres hus-
trus liv?

Krogstad

Lovene spørger ikke om bevæggrunde.

Fru Stenborg

Da må det være nogen meget dårlige love.

Krogstad

Dårlige eller ikke så må dommerne døm-
me efter dem.

Fru Stenborg

Det tror jeg aldeles ikke. En datter skulde
ikke have ret til at skåne sin gamle syge fa-
der? Skulde ikke en hustru have ret til at red-
de sin mands liv? Jeg kender ikke lovene så
nøje; men jeg er viss på at der må stå etsteds
i dem at sådant er tilladt. Og det ved ikke De
besked om, De, som er sagfører! De må være
en dårlig jurist, herr Krogstad.

Faksimile

Krogstad

Tillad mig, frue –

Fru Stenborg

Jeg ønsker ikke at høre mere –. De tror at De
kan gøre mig bange; men det lykkes Dem ikke.
Jeg er ikke så enfoldig, som De indbilder Dem.

Krogstad

Godt. Jeg siger Dem endnu engang: De står nu
lige på afgrundens rand; {d}De har alt at tabe; hele
Deres fremtid; alt, siger jeg. Skal jeg udstødes for
anden gang, så skal De gøre mig selskab.

(Han hilser og går ud gennem forstuen.)

Nora

(står en stund eftertænksom, derpå beroliget)

Å hvad –! (giver sig ifærd med at lægge børnens
tøj sammen, men standser dermed) Men –? – –
Nej, men det er jo umuligt! Jeg gjorde det jo af
kærlighed.

Børnene

(i døren tilvenstre.)

Mamma, er den fremmede mand gået?

Nora

Ja; men tal ikke til pappa om at her var nogen.

Børnene

Nej, men vil du så lege med os igen?

Nora

Nej, nej, ikke nu, børn.

Faksimile

Børnene

Å men, mamma, du loved det jo.

Nora

Ja, men jeg kan ikke nu. Gå ind; jeg har så
meget at gøre. Gå ind; gå ind, kære søde børn.
(hun lukker døren efter dem; derpå tager hun
sit strikketøj, men lader det synke idet, strik-
ker så ivrigt og siger krampeagtigt.) Nej, men
det er jo aldeles umuligt!

(Stenborg kommer fra forstuen.)

Nora

Ah, kommer du alt igen?

Stenborg

H Ja. Har her været nogen?

Nora

Her? Nej.

Stenborg

Ikke det? Det var besynderligt. Jeg så Krog-
stad gå ud af porten.

Nora

Så? Å ja, det er sandt; Krogstad var her et
øjeblik.

Stenborg

Nora, han har været her og bedt dig at du skul-
de lægge et godt ord ind for ham.

Nora

Ja.

Faksimile

Stenborg

Og du skulde fortie for mig at han havde
bedt dig om det? Du skulde gøre det ligesom af
egen drift?

Nora

Ja.

Stenborg

Nora, Nora, og det har du kunnet indgå på.
Indlade dig i maskepi med en sådan person.
Sige mig en usandhed.

Nora

En usandhed –?

Stenborg

Sagde du ikke, at her ingen havde været?
Det må aldrig min lille sangfugl gøre mere.
En sangfugl må have rent næb at kviddre med;
aldrig falske toner –. Nå, nå, nå, det var første
gang; lad os ikke tale mere om det. iafte (sætter
sig foran ovnen.) Ah, hvor her er varmt og
hyggeligt.

Nora

(giver sig ifærd med sine pakker.)

Thorvald!

Stenborg

Ja.

Nora

Er det virkelig så slemt, det, som den stakkels

Faksimile

stad Krogstad har gjort sig skyldig i?

Stenborg

Falskneri. Har du nogen forestilling om
hvad det vil sige?

Nora

Men kan han ikke have gjort det af nød?

Stenborg

Jo, eller, som så mange, i ubesindighed. Jeg
er ikke så hjerteløs at jeg ubetinget skulde for-
dømme en mand for en sådan enkeltstå-
ende handlings skyld.

Nora

Nej, ikke sandt, Thorvald!

Stenborg

Jeg har set exempler på at slige mennesker
moralsk har rejst sig igen når deres forgåel-
se straks er kommen for lyset og de har
udstået sin fængselsstraf.

Nora

Fængselsstraf –?

Stenborg

Ja, der er fængselsstraf for falskneri. Men
således gik det ikke med Krogstad. Hans
forbrydelse blev ikke opdaget før længe bag-
efter, og det er dette, som moralsk har ned-
brudt ham.

Nora

Hvorledes –?

Faksimile

Stenborg

Tænk dig, hvorledes et sådant menneske
må lyve og hykle og forstille sig til alle sider,
må gå med maske på ligeover for sine aller-
nærmeste, ja, ligeover for sin egen hustru og
sine egne børn. Og dette med børnene er just
det forfærdeligste, Nora.

Nora

Hvorfor –?

Stenborg

Fordi en sådan dunstkreds af løgn bringer
smitte og sygdomsstof ind i et helt hjems liv;
hvert åndedrag, som børnene tager i et sådant
hus er fyldt med spirer til noget ondt.

Nora

.
(bag ham.)

Er du viss på det, Thorvald?

Stenborg

Jeg har ligefrem statistiske beviser for det. Jeg
har jo beskæftiget mig me{d}get med slige undersø-
gelser og jeg har fundet at næsten alle fordærve-
de unge mennesker har ha{r}vt løgnagtige mødre.

Nora

Mødre –?

Stenborg

Ja, det er især mødrene; men fædrene virker
naturligvis i samme retning; og det har Krog-

Faksimile

stad meget godt erkendt. Og dog har han gået
derhjemme i hele år og forgiftet sine {g}egne
børn i usandfærdighed og forstillelse. Det
er derfor jeg kalder ham moralsk forkom-
men. Derfor skal min søde lille Nora lo-
ve mig ikke at tale hans sag. Din hånd på
det. Nå nå, hvad er det? Ræk mig hånden.
Se så. Afgjort altså. Jeg forsikrer dig, det vil-
de være mig umuligt at arbejde sammen
med ham; jeg føler et ildebefindende i sli-
ge menneskers selskab.

Nora

(drager hånden til sig og går over mod bordet.)

Stenborg

Nå, hvad er det?

Nora

Der er så varmt; nej, jeg har så meget at bestille.

Stenborg

.
(rejser sig.)

Ja, jeg får også tænke på at få mine forret-
ninger fra hånden. Og så juletræet pyntet,
og så børnene ind, – og så skal vi have en glad
og lykkelig julaften, du min velsignede lille
sangfugl.

(han går ind i sit værelse og lukker døren.)

Nora

Nej, nej, nej –! – Å hvad – Det er ikke så.

Faksimile

Jeg vil pynte juletræet. Nej; ikke med mine
hænder!

Barnepigen

(i døren til venstre.)

Frue, børnene spørger om de må få lov til
at komme ind?

Nora

Nej, nej, slip dem ikke ind til mig! Behold
dem hos dig, Anna.

Barnepigen

Ja ja, frue.

({ <...> }ind i barnekammeret igen.)

Nora

.
(bleg af rædsel)

Fordærve dem? Forgifte –! Nej! Jo; jo! – Men
det er jo umuligt! Dette må være umuligt! Jeg
gjorde det jo af kærlighed!

Faksimile

Anden akt.

(Samme stue.)

(Nora tager hat og kåbe på; muffe og hand-
sker ligger på bordet.)

Nora

.
(angst mod døren.)

Kom der nogen? – Nej, der er ingen. Nej, na-
turligvis; han kommer ikke, idag; det er jo
nytårsaften; og heller ikke imorgen. – Ah,
tosseri! Han kommer naturligvis slet ikke.
Han gør ikke dette. Det sker ikke. Det er umu-
ligt. – O Gud, o Gud, gør noget ved Thorvalds sind,
så han ikke opirrer det frygtelige menneske.
O Gud, o Gud, jeg har jo tre små børn. O gør
det for mine små børns skyld.

Barnepigen

(fra døren til venstre.)

Nu har jeg alting færdig, dersom fruen vil-
de –. Nå så; fruen går ud?

Nora

Ja, jeg må ud. Er det ikke forfærdelig lum-
mert her? Jeg synes jeg kvæles.

Barnepigen

Men ude er det så skarp vind. Kære frue,

Faksimile

vær endelig forsigtig; De kunde let blive syg.

Nora

Ja, hvad gør det? Regner du det for en u-
lykke at blive syg?

Barnepigen

Ja, det gør jeg da rigtignok.

Nora

Men folk er medlidende imod syge. Der er
ingen som vil gøre en syg noget ondt. – Å jo,
der er dog nogen, som nok vilde gøre det.

Barnepigen

Nej, men frue –

Nora

Hør, Lene, om der skulde hænde mig noget
ondt, lover du mig at du vil tage dig af børnene –

Barnepigen

Men frue, {d}De gør mig så dødelig forskræk-
ket. Fejler De da nogen.

Nora

Nej, nej, men ingen kan vide, hvad der kan
hænde. Å Lene, du må aldrig forlade dem, så
længe de trænger til dig. Lover du mig det?

Barnepigen

(grædende.)

Har jeg ikke passet Nora, da hun var liden
og ingen moder havde? Kan Nora tænke at
jeg skulde forlade hendes små børn?

Faksimile

Nora

Nej visst, jeg ved det nok, Lene. Å, de kære
velsignede børn kan nok få det godt, om ikke
jeg –. Men det er jo slet ikke sagt, der hænder no-
noget. Der kan ske så meget forunderligt i ver-
den; der er jo så mange mennesker, som blir frelst
fra en stor ulykke. Mangengang kan det bare
være en drøm. Å, hvor det skulde være vidunder-
ligt at vågne og besinde sig og skrige ud, jeg
har drømt, jeg har drømt.

Barnepigen

Men i Guds navn, frue –

Nora

Du skal ikke se så forskrækket ud. Jeg
har sovet så lidet inat.

Barnepigen

Ja, det er alle disse selskabers skyld. Frue,
frue, er det forsigtigt; ude hver eneste aften
i hele juleugen; ude til langt på natten.

Nora

Ja, men det er dejligt, Lene – der er musik og
lys, og skønne klæder – og så megen adspredelse;
en glemmer; en tænker ikke – Å, det er dog
dejligt at leve, Lene – at være mig – rigtig leve. Se,
hvor solen skinner – sneen drypper fra ta-
gene; det er ikke koldt, som du sagde – det er
vårvejr – snart har vi våren – og – Våren!

Faksimile

Barnepigen

Hvad er det, frue? De er så bleg som et lin.

Nora

Å, det var forfærdeligt.

Barnepigen

Hvilket? Hvad for noget?

Nora

Jeg kom til at tænke på den forfærdelige
historie, du fortalte da jeg var liden.

Barnepigen

Jeg?

Nora

Kan du ikke huske den pige borte på vor kant,
som havde været med at dræbe sin fader og som
blev henrettet? Da de hented hende, skreg hun:
nej ikke nu om våren! Ikke nu i solskinnet. –
Ja, det er forfærdeligt at dø om våren og i
solskinnet.

Barnepigen

Så sandt jeg lever, doktoren skal ikke før
komme her, før jeg –

Nora

Du skal ikke sige et eneste ord til doktoren.
Du gamle dumme Lene – (ler) hvor kan du
lade dig skræmme – ha ha ha – kan du ikke
skønne at jeg spøger med dig –

Barnepigen

Nå, så Gud forlade Nora –

Faksimile

Nora

Ja, ja, det var stygt af mig. (kæler for hende.)
Vær ikke vred; jeg skal aldrig gøre det mere.
Å, nu ler du! Se så, gå ind til børnene –

Barnepigen

Ja, det skal jeg nok. Men aldrig skal jeg glem-
me, hvor red jeg blev.

(hun går ind i børnekammeret.)

Nora

Se så. Nu vil jeg ud. Bare ikke tænke. Ba-
re ikke tænke. – Børste af muffen. Dejlige
handsker. Dejlige handsker – Slå det hen –
En, to, tre, fire, fem, sex – (skriger.) { H }Ah,
hvem er det!

Stenborg

(fra udgangsdøren.)

Bevares, hvad er påfærde?

Nora

Å, er det dig?

Stenborg

Naturligvis. Er det noget at blive bange for,
du lille nar? Men hvor du ser anstrængt ud,
kære Nora. Hvad fejler dig?

Nora

Du ved jo, vi var længe oppe inat.

Stenborg

Altfor længe. Men det skal have en ende.

Faksimile

Nora

Ja, det får snart ende.

Stenborg

Heldigvis. Når nytår er over, så begynder
arbejdets tid.

Nora

Nytår; – det er allerede imorgen.

Stenborg

Og i overmorgen forretninger. Skal du ud –.

Nora

Ja.

Stenborg

Nu igen? Du har allerede været ude engang
før idag.

Nora

Hvis du heller vil, så blir jeg hjemme.

Stenborg

Nej gå kun; så får du dine friske roser i kin-
derne igen. Det klæder dig så godt. Min lille al-
fepige må ikke gå her bleg og med trætte øjne.
Jeg må have dig frisk og sund og kvik omkring
mig, hvis jeg skal befinde mig rigtig godt. (kys-
ser hende.) Se så, gå nu; så arbejder jeg imens.
Jeg har været nede i banken og hentet mig
disse papirer hjem.

Nora

I banken? Har du allerede –?

Faksimile

Stenborg

Det er bare nogle småting, jeg vil sætte mig
nøjere ind i. Farvel; gå nu; men for-
køl dig ikke.

[HIS: Kryss i venstre marg.]

Nora

T{o}horvald.

Stenborg

Ja.

Nora

Dersom nu din lille ekorn bad dig rigtig inder-
lig vakkert om en ting?

Stenborg

Hvad så?

Nora

Vilde du så gøre det?

Stenborg

Først må jeg vide, hvad det er.

Nora

Ekornen skulde løbe om og gøre spilopper,
hvis du vilde gøre det.

Stenborg

Frem med det.

Nora

Lærkefuglen skulde kvidre i alle stuerne,
i hele huset –

Stenborg

Nora –

Faksimile

Nora

Alfekvinden skulde danse for dig, Thorvald –

Stenborg

Jeg forstår. Har du virkelig mod til at komme
med den sag igen –

Nora

Jeg beder dig så bønligt, Thorvald!

Stenborg

Det har du gjort hver eneste dag i hele ugen.

Nora

Ja, men idag vil du føje mig.

Stenborg

Jeg føjer dig ikke. Hvad er det for en ide af
dig at frygte således for dette menneske, at
frygte for at jeg skal gøre ham til fiende, at
han skal skrive imod mig i aviserne. Det
er en fornærmelse imod mig, Nora, en dobbelt
fornærmelse først at tro jeg er svag og dernæst
at jeg er bange.

Nora

Nej nej nej, det er ikke noen fornærmelse. Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.],
nu kunde vi få det så godt, så roligt og lykke-
ligt her i vort fredelige og sorgløse hjem, du
og jeg og børnene. – Børnene, børnene, Thorvald<...>

Stenborg

Børnene? Hvad de?

Nora

Å Thorvald, du må føje mig. Husk på, det er

Faksimile

den sidste dag i året. Det er det sidste, jeg be-
der dig om i dette år.

Stenborg

Og du kan ville ende året med at sætte en
egensindig grille igennem? Ja, du er egensin-
dig, Nora; du har aldrig lært at bekæmpe,
hvad der kommer op i dig. Det er din fa-
ders skyld. Han var for føjelig imod dig.
Han har visst aldrig kunnet nægte dig
noget. Og det har jeg heller ikke kunnet.
Jeg har også min skyld. Men dette må
blive anderledes; det er til dit eget bedste.

Nora

Ja, herefter! Vær stræng, Thorvald, – så
meget du vil; men føj mig bare denne ene-
ste gang. Hører du, Thorvald –

Stenborg

Dette skal have en ende.

(ringer på klokke-
snoren ved udgangsdøren.)

Nora

Hvad vil du.

Stenborg

En afgørelse.

(Stuepigen kommer ind.)

Stenborg

Se her; tag dette brev; gå ned med det straks.
Få fat i de et bybud og bed ham besørge det.

Faksimile

Men hurtigt. Adressen står udenpå. Se der
er penge.

Stuepigen

Godt.

(går ud.)

Stenborg

Se så, min lille sangfugl.

Nora

Thorvald, hvad var det for et brev.

Stenborg

Et forretningsbrev.

Nora

Hvad var det for et brev, Thorvald?

Stenborg

Krogstads opsigelse.

Nora

Kald det tilbage, Thorvald! Det er endnu tid.

Stenborg

Det er ikke tid; han må have det før året
er ude.

Nora

Å, kald det tilbage, Thorvald! For min skyld.
For din egen skyld. For børnenens skyld.
Å, Thorvald, du ved ikke, hvad du gør.

Stenborg

Har jeg fortjent dette af dig, – denne angst?
Ja, Nora, det er en krænkelse imod mig. Jeg
˹Du kalder det smålige hensyn. Denne stilling er mit livs opgave.
Jeg må nyde den i frihed og skønhed – smålige hensyn!˺

Faksimile

forstår meget godt din tankegang. Du har
en erindring om alle de klager og angivelser
og avisskriverier, som din fader i sin tid
var udsat for og som voldte ham så mange
bitre timer. Og nu frygter du for at jeg –; dette
er det krænkende, Nora. Du burde dog
vide at jeg ikke er angribelig, således som din
fader var det.

Nora

Thorvald!

Stenborg

Ja, din fader var ingen ordentlig enbeds-
mand, Nora. Jeg kan give dig et bevis; jeg har
ikke villet sige dig det før, men nu skal du
vide det. De tolv hundrede specier, som
han gav dig da du endelig vilde rejse til
Italien, har han ikke engang bogført; ja,
det er ikke engang muligt at se, hvor han
har taget dem fra.

Nora

Min stakkers, stakkers fader.

Stenborg

Kære velsignede Nora, jeg siger det ikke for
at såre dig, men for at du skal indse, hvilken
forskel der er mellem ham og mig. Jeg bebrejder
jo ikke din fader noget, han var e{n}t ejegodt men-
neske, altfor god; og så <...> lå han jo på dødssengen

Faksimile

dengang.

Nora

Å, hvor godt det var at fader døde!

Stenborg

Så, så, så! Min lille søde sangfugl. Dette
vil vi ikke have noget af. Hvad er det for no-
get? At tale om at det er godt at dø. Er det for
små sangfugle, som just netop skal til at
leve? Nå, et muntert ansigt, så det rigtig kan lyse
og varme i mig. Er det ikke derfor du er til?

Nora

Hvem er det som kommer.

Stenborg

Nu angst igen?

(Doktor Rank kommer udefra.)

Doktoren

Goddag, mit herskab. Alt står godt til?

Stenborg

Å så tåleligt.

Nora

Jo tak, doktor.

Stenborg

Men du selv ser ikke vidre godt ud.

Doktoren

Med mig går det nedover; det er der ikke noget
at gøre ved.

Stenborg

Åa men kære {d}ven.

Faksimile

Doktoren

Jo jo, du. Det kan ikke nytte at lyve for sig selv.
Jeg har i disse dage foretaget et generalopgør af
min indre status. Et forbandet miserabelt resul-
tat. Jeg kan være så temmelig sikker på at dette
er den sidste nytårsaften jeg oplever. Idag om
et år ligger jeg og rådner oppe på kirkegården.

Nora

Uh, det er skrækkeligt –

Doktoren

Nå, engang skal man jo deran. Men således
at bøde for en andens skyld. Er der retfærdig-
hed i dette. Og dog råder der i enhver familje en
ubønhørlig gengældelse. Det er min faders lys-
stige løjtnantsdage, som min arme rygmarv
må svie for.

Stenborg

Nå, med den rygmarv kan du holde det længe
ud endnu.

Doktoren

Som en Lazarus; det er ikke videre lokkende.
Ja, for et friskt og lykkeligt menneske må det
være en fortvivlet sag at skulle afsted. For den,
der har et hjem, en kær kreds omkring sig –

Nora

Farvel.

Doktoren

Skal De ud?

Faksimile

Nora

Ja, ja; jeg må ud i frisk luft. Farvel.

(hun går ud.)

Doktoren

Fejler der hende noget.

Stenborg

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige; sådan har
hun været hele ugen, i en unaturlig ophidset
tilstand; hun gør sig allehånde unødvendige
bekymringer; det er som hun ikke kan trives
hjemme i huset; med børnene leger hun ik-
ke mere –

Doktoren

Det er den store forandring i eders stilling –

Stenborg

Ja, det må komme deraf. Det er som om
hun idelig ængstes af den tanke at det ikke
skal vare ved.

Doktoren

Ja vel, ja vel.

Stenborg

I begyndelsen var hun så overstadig lykke-
lig ved det. Du kan tænke dig – hun, med sit
lette livsglade sind, hvad måtte ikke det være
for hende således med engang at blive sat ind
i en sorgløs ja en overflødig tilværelse. Min stak-
kers lille Nora; jeg bebrejder mig at jeg ikke med

Faksimile

større varsomhed forberedte hende.

Doktoren

Ja, det burde du kanske have gjort.

Stenborg

Men jeg kunde jo ikke ane –, og desuden kunde
jeg ikke nægte mig den glæde at se hende så strå-
lende lykkelig.

(Nora kommer atter tilbage.)

Stenborg

Hvad? Kommer du allerede igen?

Nora

Ja, jeg kunde ikke holde det ud. Der kom
sådan en angst over mig; en kan jo aldrig vi-
de, hvad der sker når en er ude. Jeg må se
til børnene –

(går mod døren og lægger hånden på klin-
ken, men drager den hurtigt tilbage.)

Stenborg

Hvorfor går du ikke ind.

Nora

Nej, nej, ikke ind til dem. Det behøves ikke;
jeg hører alt er stille; jeg vil være her hos dig.

Stenborg

Ja, mit selskab må du undvære et halv times
tid, kære Nora.

Nora

Å nej, nej, Thorvald, gå ikke ud.

Faksimile

Stenborg

Det tænker jeg ikke på; jeg må ind og arbejde.
Men Rank vil blive lidt – (gør tegn til ham.)
Var det ikke så? Jeg syntes du sagde –

Doktoren

Jo, jeg vil gerne drive lidt om på det nye tæppe.

Stenborg

Og jeg stænger min dør. Ingen ind, ingen freds-
forstyrrere; ingen ekorne mellem papirerne –

(går ind i sit værelse og skyder slåen for indenfra.)

Nora

(tager hat og kåbe af.)

Synes De ikke her er frygtelig varmt, Doktor?

Doktoren

Nej, tvertimod.

Nora

Fryser De kanske?

Doktoren

Heller ikke. Her er jævnt behageligt som altid.
Det er en af de forunderlige gaver, som mange kvin-
der har, – kommer man ind i deres stuer, så er det
som om man gennemstrømmes af et mildt
velvære.

Nora

Ja ja, her er godt at være.

Doktoren

Ja, ikke sandt? Vi ungkarle har en skarp sands

Faksimile

for sligt. Og så forstår vi at sætte pris på det, – skøn-
ne på det. Det gør de gode ægtemænd ikke
altid. De blir så forvente; de synes at al den
velsignelse er noget, som skal så være, noget,
som ganske naturligt følger deraf at man
lever. Det er med det, som med en stadig jævn
larm; man lægger først mærke til den, når
den ophører. Jeg er næsten viss på at det går
Stenborg ligedan. Nu da deres forholde til-
lader det, skulde De engang imellem rejse fra
ham på et p{å}ar dage.

Nora

(efter et kort ophold.)

Tror De han vilde savne mig meget, hvis jeg
var borte.

Doktoren

Forsøg.

Nora

Å nej, nej, nej. For Guds skyld, tal ikke så.
Hvem gør sligt frivillig? Rejse fra ham og børnene.

Doktoren

Det vidste jeg nok. Men med ham da, frue?
Med både ham og børnene.

Nora

Ja, det vilde være dejligt.

Doktoren

Komme lidt ud; få se stort åbent hav igen, –

Faksimile

De, som holder så meget af havet.

Nora

Å ja, havet, havet! Er ikke havet herligt!

Doktoren

Og så det, at se hjemmet på frastand, i et nyt lys.

Nora

Og komme tilbage igen, gå omkring i sine egne
stuer, bringe så mange dejlige sager med, ordne
og pynte, lege med børnene, se dem trives og vokse
os – – (i skrækslagen) Ah –

Doktoren

Hvad fejler Dem?

Nora

Å det var intet; det var noget, jeg kom til at
huske på, noget jeg var kommen bort fra.

Doktoren

Må jeg føle Deres puls.

Nora

Nej, nej, jeg fejler intet; jeg forsikrer Dem –

Doktoren

Åndeligt fejler De ialfald noget. Tror De, det
kan nytte Dem at nægte det for mig. Og hvorfor
vil {d}De nægte det? Hvorfor skjule noget for en
gammel ven? For det er jeg dog? Ikke sandt.

Nora

Å { D } doktor Rank!

Doktoren

Nå, hvad er det?

Faksimile

Nora

Nej, nej, jeg kan ikke. – Jo, sig mig en ting, doktor.
Er Thorvald nu ganske stærk?

Doktoren

Ja, det er han da rigtignok.

Nora

Er De ganske viss på at han nu vilde kunne
udholde en stor rystelse, en stor sorg eller så-
dant noget?

Doktoren

Hvilken rystelse eller sorg skulde det være.

Nora

Det kan jeg ikke vide; der kan jo hænde
så meget. Dengang han var syg sagde De
at han måtte vogte sig for alle stærke sinds-
bevægelser.

Doktoren

Ja dengang.

Nora

Tror De nu igrunden at Thorvald holder
så umådelig meget af mig?

Doktoren

Men kære fru Stenborg –

Nora

Det vilde kanske være godt om han ikke
gjorde det. Og jeg synes, han måtte dog kun-
ne udholde det; han måtte dog kunne over-

Faksimile

leve det.

Doktoren

Hvilket, frue? Hvilket?

Nora

Hvis der nu tilstødte mig noget. Doktor,
jeg er så forfærdelig anges. Mit hoved er så
fortumlet. Hvis jeg nu gik fra forstanden.

Doktoren

Hvad skal det sige? Hvor kommer {d}De på
slige tanker?

Nora

Å man kan jo aldrig vide –. Eller hvis der
tilstødte mig noget andet; hvis jeg ikke kunde
være længere sammen med ham –

Doktoren

Hvad?

Nora

Å doktor, han måtte dog kune overleve
det.

Doktoren

Kære fru Stenborg; dette er griller, som De af
al magt må bekæmpe.

Nora

Ja vel; ja vel, det skal jeg nok. Men sig mig,
tror De ikke at Thorvald, ligesom andre mænd,
vilde overleve det, hvis han ikke fik beholde
mig.

Faksimile

Doktoren

Ja, ser De, dette, at tage sin død over noget, det
er i de fleste tilfælde egentlig kun en tale-
måde, i al fald for mandfolkenes vedkom-
mende. Man overlever igrunden alt, kære
frue. Straks, når slaget rammer en, synes man
dette kan umuligt udholdes, umuligt bæres.
Men så går tiden, dag for dag, man lærer at fin-
de sig tilrette i det uundgåelige, man kommer
ind i nye forbindelser –

Nora

Nye forbindelser –!

Doktoren

Nu ja, jeg mener –

Nora

Nye forbindelser –! Det har jeg ikke tænkt
på. Men nej, nej, nej!

Doktoren

Jeg må tale med Stenborg.

Nora

Hvad vil De tale om?

Doktoren

Om Deres tilstand.

Nora

Det gør De ikke! Det skal De ikke gøre!

Doktoren

Jeg må gøre det. Dette her er mig noget så

Faksimile

uforklarligt og så betænkeligt –

Nora

Å, jeg beder Dem, ængst ham ikke.

Doktoren

Vær rolig, jeg skal være så skånsom, som
muligt; men både for hans og for Deres
skyld må vi finde på en udvej –

Nora

Å der findes ingen udvej til at komme
bort fra dette.

Doktoren

Fra hvilket?

Nora

Fra det som forestår; jeg ved ikke, men
jeg aner –

Doktoren

Hm – (banker) Luk op, jeg må tale med dig.

Stenborg

.
(lukker op.)

Nå?

Doktoren

Hør her – (sagte) Vær rolig, frue!

(de går ind; man hører dem stænge indenfor.)

Nora

.
(lytter ved døren.)

Hvad taler de om? De hvisker. Hvad siger
han om mig? Hvad tror han? Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.], endnu er

Faksimile

der ikke –. Ind til børnene. (standser ved
døren tilvenstre.) Nej, nej, ikke se dem.

(Fru Linde kommer fra forstuen.)

Nora

Å Kristine, er det dig? Hvor godt at du kommer.

Fru Linde

Jeg hører, du har vært oppe og spurgt efter mig.

Nora

Ja, men du var netop gået ud. Hvor godt at
du kommer, Kristine. Jeg trænger så meget til
at se dig og tale med dig.

Fru Linde

Og jeg kommer for at takke din mand –

Nora

Ved du det allerede?

Fru Linde

Ja, jeg fik netop brevet. Er han kanske
ikke hjemme?

Nora

Jo, men doktor Rank er hos ham. Sæt
dig her hos mig så længe. Nej, ikke sidde. Jeg
har en sådan uro. Lad os gå op og ned.

Fru Linde

Kære Nora, du er visst ikke vel.

Nora

Å jo, å jo. Så du ved det altså? Du fik brevet,
sagde du?

Faksimile

Fru Linde

Ja, netop som jeg vilde gå ud. Å, det er en stor
velgerning, din mand har vist mig.

Nora

Gid du må komme til at føle deg lykkelig.

Fru Linde

Jeg føler mig allerede lykkelig. I min stilling
gives der ikke nogen større lykke end at vide
sig tryg.

Nora

Ja, det har du ret i; det er en stor lykke at vide
sig tryg.

Fru Linde

Ak, du kan ikke skatte den utry følelse, så-
ledes som jeg; du har aldrig været pint af utryg-
hedens angst.

Nora

Ikke det. Har jeg ikke været pint af angst for
min mands liv?

Fru Linde

Det er sandt. Nå, lykkeligvis er den tid forbi.

Nora

Ja, tryg, tryg. Det er rigtignok en stor ting. Der er
ingen større lykke i verden. (ringer.) Men hvem
kan føle sig rigtig tryg? (Stuepigen viser sig i
døren.) Bring the ind. –

Fru Linde

Du skal vel i selskab ovenpå imorgen?

Faksimile

Nora

Imorgen? Ja, ja visst. Jeg vil gå derop. Der
skal være børnefest. Jeg vil gå for børnenes
skyld. (Pigen bringer theen.) Så tak, flyt bor-
det lidt nærmere til ov{ <...> }nen <...> . Og bring os så lampen.

(Pigen ud.)

Nora

Se nu, må du tage plads og gøre dig det ma-
geligt.

Stuepigen

(bringer lampen og sætter den på divanbordet.)

Er der ellers noget, frue?

Nora

Nej tak.

(Pigen ud.)

Nora

Nu skal du smage ægte the, Kristine. Den har
jeg altid af første sort.

Fru Linde

Og thetøjet også. Hvor det er smukt og smag-
fuldt. Og hvor det altsammen passer sammen.

Nora

Ja, således vil Thorvald have alting; der skal
være stil i det, siger han, ellers støder det hans
øje. Vil du se, mønsteret på kopperne svarer
til mønsteret på servietterne.

Fru Linde

Ja, I har det rigtignok dejligt.

Faksimile

Nora

Å, herefter skal vi få det endnu dejligere. – Her-
efter –!

Fru Linde

Hvad fejler dig, Nora?

Nora

Å Hys; det var intet; det var blot et sting i
siden. Se her; du tag skammelen under fød-
derne. Nu sidder vi godt. – Ikke sandt.

Fru Linde

Jo. Du har rigtignok en egen evne til at
gøre det hyggeligt.

Nora

Det siger Thorvald også.

Fru Linde

Ja, hvad skulde der blive af din mand, hvis
han ikke havde dig.

Nora

Hvis han ikke havde –? Hvor falder du på det?
Hvorfor skulde han ikke have mig?

Fru Linde

Jo naturligvis. Jeg siger: hvis han ikke havde
dig.

Nora

Tror du ikke der kunde findes nogen, som
kunde gøre det ligeså godt for ham.

Fru Linde

Ikke i hans øjne.

Faksimile

Nora

Man ser dog ofte at en mand kan glemme
sin første kone.

Fru Linde

Ja, ligesom mangen kone kan glemme sin
første mand.

Nora

Men kan du begribe det, Kristine?

Fru Linde

Å jo, det kommer an på –.

Nora

Ja, men nu det at skilles; det synes jeg ikke
at jeg kan begribe.

Fru Linde

Nej du. Men det sker jo dog, kære Nora; og det
må ske.

Nora

Ja, ja, jeg ved det nok; men jeg synes, det må
være så forfærdeligt, så aldeles umuligt at over-
leve –

Fru Linde

Ja visst nok må det være en tung strid.

Nora

At skulle forlade sit hus, alt, aldrig få lov
til at se det igen, vide at det er der altsammen,
men at en selv er ligesom død for det –. Sig mig,
Kristine, hvorfor er det i almindelighed at ægte-

Faksimile

folk skilles?

Fru Linde

Det kan jo være at de ikke passer sammen eller
at den ene bringer skam over den anden.

Nora

Da skiller en mand sig fra sin hustru?

Fru Linde

Ja, det gør han vel i de fleste tilfælde.

Nora

Men undertiden tilgiver han hende vel og-
så?

Fru Linde

Det hænder visst; men synes du det vilde være
bedre?

Nora

Nej, du har ret. Det vilde ikke være bedre. –
Og børnene, dem får jo ikke en sådan ulykkelig
fraskilt hustru heller ikke beholde? Er det
virkelig så?

Fru Linde

Ja jeg tror; det vil sige, hvis hun er den skyl-
dige.

Nora

Å skyldig, skyldig; hvad vil det sige, at være
skyldig. Har en hustru ikke ret til at elske sin
mand.

Fru Linde

Jo netop; sin mand – blot sin mand.

Faksimile

Nora

Ja naturligvis, hvem tænker på andet? Men
den lov er uretfærdig, Kristine. Man kan ty-
delig mærke at det er mændene, som har gjort
den.

Fru Linde

Aha, du er begyndt at kaste dig på kvindespørgs-
målet?

Nora

Nej, det bryder jeg mig aldeles ikke om. Gør
du kanske det.

Fru Linde

Nej på ingen måde. Det må andre om; jeg
har nok med at kæmpe for mig selv.

Nora

Jeg også.

Fru Linde

Du?

Nora

Ja det vil sige – jeg tænker på {d}alle de ulykkelige
mødre og de ulykkelige små børn. Kristine, at vide
sine små børn i fremmedes hænder!

Fru Linde

Heller det, end hos en forbrydersk moder.

Nora

Å, der gives forfærdelige ting i verden.

(Stuepigen åbner døren for sagfører Krogstad.)

Faksimile

Stuepigen

(dæmpet.)

Frue –!

Nora

(vender sig, farer op, sagte og bævende.)

Der er han!

Fru Linde

(ligeså.)

Han! Hvad vil han!

Nora

(til pigen.)

Godt, godt; gå.

(pigen går. Sagfører Krogstad kommer
nærmere.)

Krogstad

Jeg forstyrrer kanske damerne?

Nora

Hvad vil De? Min mand er ikke hjemme.

Krogstad

Jeg tror dog han er derinde.

Nora

Ja, men han er ikke at få itale.

Krogstad

Behøves heller ikke –

Nora

Gå, Kristine; gå ind til børnene.

Fru Linde

Nora, hvad er dette.

Faksimile

Stuepigen

.
(dæmpet.)

Frue –

Nora

(vender sig, farer op, sagte og bævende.)

Der er han!

Nora

Gå, gå, Kristine; jeg må tale med denne
mand.

Fru Linde

Jeg forstår.

Nora

Å du forstår intet.

Fru Linde

Kr Jeg forstår. Krogstad – hvor er De kom-
men hen?

Krogstad

Did hen hvor – De har drevet mig.

Fru Linde

Ah –

Krogstad

Nu er det for sent.

Fru Linde

Krogstad – vi må tales ved siden.

Krogstad

For sent.

Nora

Gå, gå[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] –

(Fru Linde ind til venstre.)

Faksimile

[HIS: Dobbelt kryss øverst i venstre marg.]

Nora

(spændt.)

Nu?

Krogstad

Ja nu.

Nora

Herr Krogstad, De gør det ikke.

Krogstad

Har han betænkt sig på at gøre det?

Nora

Ja men jeg, jeg er jo ikke skyld i det.

Krogstad

Hustruen får lide for mandens skyld.

Nora

Å, de ved ikke hvorledes jeg har kæmpet at talt
Deres sag.

Krogstad

Gjorde De det af deltagelse for mig.

Nora

Å jeg har kæmpet for livet i disse dage.

Krogstad

Bah, livet, livet. Jeg tænkte også at det galdt
livet dengang det kom op om mig – men De ser
det selv, frue, jeg har overlevet det.

Nora

Ja De – men hvorledes –

Krogstad

Hvorledes –?

Faksimile

Nora

Jeg kan dog ikke leve et sådant liv, som – som –

Krogstad

Som jeg, mener De –

Nora

Tilgiv mig –

Krogstad

De skal se, De finder Dem nok tilrette med tiden.

Nora

Herr Krogstad, tænk på mine små børn –

Krogstad

Tænkte Deres mand på mine bø{ <...> }rn, da han
stængte den sidste redningsvej for mig?

Nora

Å Gud, å Gud, at skulle dø så ung – at skulle dø fra
min mand og mine børn –

Krogstad

Og De vil indbilde mig at De har mod til at dø – ha-ha –

Nora

Det tror De ikke?

Krogstad

Tror De det selv?

Nora

Jeg har ikke tænkt på andet i disse dage.

Krogstad

Kan være. Men måden. Gift? Er ikke så let at få.
Skyde sig? Det skal der adskillig færdighed til, Fru Helmer.

Faksimile

Hængning? Fy, der er noget stygt i det – man blir skå-
ret ned; det vil De aldrig bekvemme Dem til.

Nora

Hører De det, som suser?

Krogstad

Elven. Ja naturligvis, det er den, De har tænkt
på. Men har De ikke bare tænkt så løseligt.
Tænk nu at skulle sætte det iværk. Ud af huset ved
nattetid – ned i det fossende sorte vand – rives
med, drages under isen – kæmpe, kvæles, fiskes
op – engang, langt nede – og i hvilken forfatning –

Nora

Å, det er forfærdeligt – å at jeg ikke – – å det er
forfærdeligt –

Krogstad

Hvilket frue –

Nora

Det ser det jo; det kan ikke nytte at skjule; jeg
har ikke mod til at dø.

Krogstad

Det tænkte jeg nok; men jeg vilde dog have visshed.

Nora

Og så?

Krogstad

Behøves heller ikke. Der får ingen anden end
Deres mand noget at vide.

Nora

Å men netop han må jo ikke –

Faksimile

Krogstad

De har visst læst i romaner om skurke, som aldrig
drives af andet end hævn. Nå, det kunde være ganske
fornøjeligt om alle mennesker kunde sige: se, bank-
direktørens frue er ikke et hår bedre, end den vinkel-
skriver Krogstad, som bankdirektøren har jaget bort –

Nora

Men De vil intet åbenbare?

Krogstad

Jeg har ikke råd til det frue. I den første fortviv-
lelse tænkte jeg på det; men jeg har ikke råd
til det. Det er ikke med mig som med romanskur-
kene; jeg har fire børn at forsørge; de behøver både
mad og klæder. Jeg har nu i over halvandet år nøjet
mig med de trangeste kår, for at vinde lidt borger-
lig ære igen. Det har Deres mand stængt. Nå så vil
jeg ialfald leve, leve godt, mine børn skal få det
godt – Her er brevet – her får han alt at vide – og så sidder
han som under den et ludende skred; jeg har ham
i min lomme, jeg kan gøre med ham, hvad jeg vil –
fordre hvad jeg vil; han tør ikke kny; det blir den
bortjagede extraskriver, som styrer banken –

Nora

Det vil De?

Krogstad

Det og intet andet.

Nora

Det er at tage hans fremtid fra ham.

Faksimile

Krogstad

Han har taget min fremtid fra mig.

Nora

Denne bank står for ham som hans livs opgave.
Og den skulde han opgive for at gøre sig afhængig af
Dem.

Krogstad

Det vil han gøre af kærlighed til Dem.

Nora

Skylden er min. Og jeg som gjorde det af kær-
lighed til ham. K

Krogstad

Alle gerninger yngler – men afkommen arter
sig ikke altid som den skulde.

Nora

Og dette kan De gøre.

Krogstad

Jeg har fire børn.

Nora

Herr Krogstad, {d}De gør ikke dette.

Krogstad

Her er brevet.

Nora

Giv mig det.

Krogstad

For at besørge det.

Nora

Ja ja.

Faksimile

Krogstad

Tak; der er brevkasse på døren; det er kanske
sikrere –

Nora

De ved ikke hvad dette drager efter sig.

Krogstad

Elven?

Nora

Ja, nu må det ske. Går ikke jeg under, så går
min mand.

Krogstad

Jeg tror ikke på romaner, fru Helmer.

Nora

De er en usling! Ja, De er en usling. Nu frygter
jeg Dem ikke længer – thi nu har jeg ikke længere noget
valg –

Krogstad

Å jo – bare Deres mand føjer sig –

Nora

Det gør han ikke – han skal aldrig fristes til det.
Nu har jeg mod til alting –

Krogstad

Bah –

Nora

Ud af dette hjem, som De har ødelagt[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.].

Krogstad

Jeg? Ikke {d}De?

Faksimile

Nora

Hvad jeg har gjort, har jeg gjort af kærlighed til
min fader og til min mand.

Krogstad

Og hvad jeg gør, gør jeg af kærlighed til mine børn.

Nora

Deres børn skal aldrig få velsignelse af dette.

Krogstad

Tror De ikke?

Nora

De skal se, hvad den gerning drager efter sig.

Krogstad

Bah!

Nora

De skal se! De føler det selv – De er fejg – {d}De vover
det ikke – De går, De tager brevet med Dem.

Krogstad

.
(i entredøren)

Bah! (går)

Nora

Usling! – Ah – Brevet. I kassen. – Der ligger
det.

(Fru Linde kommer fra værelset til venstre.)

Fru Linde

Gik han ikke?

Nora

Jo.

Faksimile

Fru Linde

Og han kommer ikke igen?

Nora

Nu kommer han aldrig mere.

Fru Linde

Nora, hvad er det, som fejler dig? Hvad er det,
s{ t }om stikker under alt dette?

Nora

Slet intet; men tal ikke til min mand om
at han var her.

Fru Linde

Nora, du har noget hemmeligt med ham.

Nora

. (smiler.)

Ja visst; en hemmelig forståelse.

Fru Linde

Når man spøger for alvor, er man ikke så
dødsbleg, som du.

Nora

Kan du se det?

Fru Linde

Din mand vil også kunne se det.

Nora

Min mand får intet at se; jeg har fler ansigter
end et.

Fru Linde

Nora, Nora, du skaber hulhed omkring dig.

Nora

Å, men er her ikke skønt?

Faksimile

Fru Linde

Uden sandhed?

Nora

Sandhed? Den tør vi ikke tænke på.

Fru Linde

Men vilde det ikke være bedre om du kunde det.

Nora

Vi må ikke forlange alt; vi må nøjes med intet;
jeg må snart nøjes med – med intet –

Fru Linde

Med –?

Nora

Med intet.

Fru Linde

Nora, det er forgæves at du dølger noget for mig.
Jeg forstår alt. Hvad du fortalte mig første gang.
Denne hemmelighed med Krogstad –

Nora

Nå, og hvad så{?}.

Fru Linde

Jeg har – jeg har kendt ham i tidligere dage.
Det er mig af vigtighed at vide det. Er han et
slet et foragtigt menneske?

Nora

Jeg ved ikke; jeg ved kun at han er forfærdelig.

Fru Linde

Hvoraf ved du det?

Faksimile

Nora

(åbner døren til entreen.)

Se; der i kassen ligger et brev.

Fru Linde

Fra ham?

Nora

Ja.

Fru Linde

Til din mand?

Nora

Ja.

Fru Linde

Jeg må tale med Krogstad.

Nora

Det er for sent.

Fru Linde

Hvem ved.

Nora

For sent, siger jeg – der ligger brevet.

Fru Linde

Farvel.

(ud gennem baggrunden.)

Nora

Nej, nej; jeg drømmer. Alt dette er en drøm.
(ser ud.) Jo, det ligger der. Der står det skrevet
altsammen.

(Helmer og Doktoren kommer fra værelset.)

Faksimile

Nora

Kommer du endelig, Thorvald? Hvor dejligt at du
kommer. Fy, skam Dem, doktor, at {d}De holder ham
så længe –

Helmer

Vi havde noget at tale om. Hvorledes har min
lille sangfugl det.

Nora

Sangfuglen har det dejligt; det kan du da
se.

Helmer

Ja, det synes jeg også – (til doktoren.) Men hvad
er det så for noget –?

Doktoren

Hm –

Nora

Hvilket? Hvad.

Helmer

Å slet ingen ting.

Nora

Å jo, jeg ved. Ja tænk, doktoren vil endelig
at jeg skal befinde mig ilde.

Helmer

Ja ikke sandt; det er noget visvas. Vi befinder
os ilde? Vilde det nu være tid – nu da vi
har alt, hvad vi så længe har ønsket. Nu vil vi
fejre vor nytårsaften i skønhed og ro. Alle forretninger

Faksimile

skal hvile til det nye år.

Nora

Ja, ikke sandt, Thorvald?

Helmer

Jo, hverken pen eller bog i hånden iaften.
Hm, det er sandt; et må jeg dog først – –

(går mod udgangsdøren)

Nora

Hvor vil du hen?

Helmer

Blot se efter om der skulde være kommet
breve.

Nora

Nej, nej, Thorvald –

Helmer

Hvad nu?

˹Nora˺ Helmer

Nej, nej, jeg ber dig – der er ingen –

Helmer

Lad mig dog se.

Nora

(slår et par akkorder på pi{g}anoet.)

Helmer

(standser ved døren.)

Aha!

Nora

Kender du den?

Helmer

Vil du virkelig?

Faksimile

Nora

Hvad får jeg for det?

Helmer

Hvad skulde det være.

Nora

Jeg skal sige det siden.

Helmer

Nej, straks.

Nora

Nej, siden. Har jeg dit ord?

Helmer

Er det noget, du før har bedt mig om?

Nora

Nej, aldrig. Har jeg så dit ord?

Helmer

Ja, så har du det. (til doktoren) Nu skal du
høre. Men cigaretter må til; ægte tyrkiske.

(Han og doktoren sætter sig ved ovnen. Nora spiller
og synger Anitras sang af Peer Gynt.)

(Fru Linde kommer fra forstuen.)

Fru Linde

Nej, men hvad er dette?

Nora

Forstyr ikke.

Helmer

Et stykke familjeliv. Hvad siger De til det?

Doktoren

Tyrkisk, men skønt; ikke sandt?

Faksimile

Nora

Sæt dig til pianoet, Kristine; spil videre.

(Hun drapperer sig med schavler og danser.)

Helmer

Hvor hun er dejlig, Rank. Se den fine bøj-
ning med nakken. Hvilken ynde i bevægel-
serne, og hun aner det ikke.

Doktoren

En hustru er en god ting.

Helmer

En hustru som hun.

Nora

Er du nu fornøjet.

Helmer

Tak!

Nora

Var det smukt?

Helmer

Tak, tak!

Stuepigen

(fra højre.)

Bordet er dækket.

Helmer

Godt. Men først forretninger –

(åbner entrédøren.)

Nora

Hvor vil du hen?

Faksimile

Helmer

Se efter brevkassen.

Nora

Nej, nej.

Helmer

Der ligger et brev.

Nora

Tag det ikke! Lad det ligge.

Helmer

Men kære Nora –; aha, det er fra Krog-
stad.

Nora

Thorvald, tager du det, så springer jeg
ud af vinduet.

Helmer

Men Nora –

Doktoren

Hm, Helmer –

Helmer

Hvad er det, Nora, hvorledes er det fat med dig!

Nora

Å intet, men jeg vil have dig hel og holden.
Ikke forretninger iaften – å, du kan jo vide
hvad han skriver om –

Helmer

Ja netop, men jeg gad dog se. –

Nora

Du loved mig, hvad jeg bad om. Nu vel,

Faksimile

du skal ikke åbne kassen iaften, og heller
ikke imorgen –

Helmer

Men min kære lille Nora –

Nora

Ikke sandt, doktor, han loved det –

Doktoren

Jo, du er bunden, {h}Helmer.

Nora

Ingen bekymringer på helligdage –
imorgen får du jo dog ingen tid til forret-
ninger; visiter hele dagen, og selskabet oven-
på om aftenen –

Helmer

Godt, lad så være. Idag og imorgen skal jeg
være til for dig – men så, det siger jeg dig –
imorgen, når midnat er over –

Fru Linde

Å, De arbejder da vel ikke fra midnat –

Helmer

Det er jeg vant til, frue. Men nu tilbords,
og så en skål for det gamle år og for alle skønne
håb i det nye.

Nora

Gå foran. Hjælp mig, at få al denne stads af,
Kristine.

Doktoren

(til Helmer, idet de går ind.)

Faksimile

Ser du; hun er aldeles ikke normal.

Helmer

Jeg forsikkrer dig, det er ikke andet end bekym-
ring for mig; hun har en tåbelig skræk for dette
menneske.

(de går ind.)

Nora

Nu?

Fru Linde

Var allerede rejst.

Nora

Jeg sagde dig det jo.

Fru Linde

Men han kommer igen imorgen.

Nora

Hvad nytter det; Thorvald har set brevet.

Fru Linde

Ved ikke hvad det indeholder; vi må få det
fat. <...>

Nora

Krogstad skriver et andet.

Fru Linde

Men er det da så slemt?

Nora

Nej, nej, visst ikke; det er tåbeligt af mig.
Lad dig ikke mærke med noget. Gå ind
til dem; jeg hjælper mig selv.

Faksimile

[HIS: Startparentes mangler.]Fru Linde går ind i spiseværelset.)

Nora

.
(tager schavlerne af.)

Thorvald i hans magt, nej tak, derfor har
jeg ikke frelst hans liv. Men – nej, nej, nu må
det stå fast. (ser på uhret.) Fem. syv timer
til midnat. Så fireogtyve timer til næste
midnat. Fireogtyve og syv? Enogtredive
timer at leve i.

(hun går ind.)

Faksimile

Tredje akt.

(Samme værelse. En lampe brænder på bordet
i forgrunden.)

(Fru Linde sidder ved bordet og blader adspredt
i en bog; forsøger at læse, men synes ikke at kun-
ne holde tankerne samlet; lytter et par gange
spændt mod forstuen; ser på sit uhr.[HIS: Sluttparentes mangler.]

Fru Linde

.
(springer op.)

Hvad! Allerede? Nej, det er jo ikke –

(Nora kommer ind i selskabsdragt.)

Nora

Hvad! Kristine, sidder du her?

Fru Linde

Å, er det dig, Nora?

˹Nora˺ Fru Linde

Sidder du her, Kristine?

Fru Linde

Ja, jeg vilde gerne se dig pyntet; men jeg kom
forsent. Hjemme hos mig er det koldt og så blev
jeg siddende.

Nora

Ja så; men du skal gå igen.

Faksimile

Fru Linde

Hvorfor?

Nora

Jo, jo, du skal gå.

Fru Linde

Kommer du alt så tidligt fra selskabet.

Nora

Ja, jeg kunde ikke holde det ud; der var en
kvalm og en hede.

(Helmer kommer fra forstuen.)

Helmer

Men kære Nora, hvad skal det betyde? Går
du fra selskabet så tidligt? Og uden at tage afsked?
Ah, godaften, frue!

Nora

Ja, jeg måtte. Jeg vidste at Kristine var her. Hun
skulde se min nye kjole.

Helmer

Nå, men kom dog op igen; det går dog umuligt an –

Nora

Ja, ja, jeg går op for at hente børnene – men så –
å, jeg kan ikke blive længe deroppe, Thorvald; men du
skal blive; danse, more dig – lov mig det.

Helmer

Ja, ja – kom bare. Godnat, fru Linde – og undskyld<...>

Nora

Godnat, Kristine – godnat, farvel – du skal ikke

Faksimile

blive længe siddenede, du med dine svage øjne. Se så,
nu har du set mig pyntet. Ikke sandt; den dragt klæ-
der mig godt. Når du tænker på mig – så husk mig
således. Godnat – farvel, Kristine – farvel –

Fru Linde

Godnat, kære Nora.

Helmer

Kom, kom, nu går { <...> }vi.

Nora

Godnat, farvel.

(Helmer og Nora går ud gennem entreen.)

Fru Linde

.
(lytter en stund.)

Hvilken forfærdelig sjæleangst. Og han ser det ikke<...>
Forstår intet. – Men klokken – skulde han ikke –
– (lytter) Ah –

(åbner forstuedøren, det banker tre
gange sagte på den ydre dør. <...> fru Linde åbner. Sagfører Krogstad kommer ind.)

Fru Linde

Kom her ind. Her er ingen.

Krogstad

De har skrevet mig til. Hvad skal dette betyde.

Fru Linde

Ja, jeg måtte; hjemme hos mig var det umuligt –
her er ingen hjemme.

Krogstad

Har vi noget mere at tale om?

Faksimile

Fru Linde

Vi har meget at tale om.

Krogstad

Det trode jeg ikke.

Fru Linde

De har aldrig forståt mig.

Krogstad

Var der andet at forstå end det ligetil? Der er så
mangen en, som får løbepas når noget fordelagtigere
tilbyder sig.

Fru Linde

Tror De at jeg brød med let hjerte?

Krogstad

Ikke det?

Fru Linde

Krogstad, har De virkelig troet det.

Krogstad

Hvorfor skrev De da dengang som ˹De˺ jeg gjorde?

Fru Linde

Kunde jeg andet? Måtte ikke alt brydes mellem
os.

Krogstad

Ja, for fordelens skyld.

Fru Linde

Glemmer De at jeg havde en hjælpeløs moder
og to små brødre. De var uden alle udsigter.

Krogstad

Havde De derfor ret til at forstøde mig?

Faksimile

Fru Linde

Jeg ved det ikke; jeg har mangen gang spurgt mig
selv, om jeg havde ret til det.

Krogstad

Da jeg misted Dem, misted jeg hvert fodfæste i livet.
Se på mig; nu er jeg en skibbruden mand på et vrag.

Fru Linde

Hjælpen tør være nær.

Krogstad

Det siger De, som selv er med at støde min hånd bort.

Fru Linde

Tror De, jeg gør det.

Krogstad

Er De ikke med mine forfølgere?

Fru Linde

Så? Og hvorfor tror De?

Krogstad

Det er ikke første gang en lægger den for had, som en har
forurettet.

Fru Linde

Krogstad, det tror De ikke om mig.

Krogstad

Hvad skal jeg da tro. Tager De ikke den stilling, som
jeg mister.

Fru Linde

Jo.

Krogstad

Og det kunde De gøre hvis –?

Faksimile

Fru Linde

Jeg har lært at handle fornuftigt; livet og den hårde
bitre nødvendighed har lært mig det.

Krogstad

Og livet har lært mig, ikke at tro på talemåder.

Fru Linde

Da har livet lært Dem en meget fornuftig ting.
Men på handlinger må De dog tro.

Krogstad

Hvorledes mener De?

Fru Linde

De sagde at De stod som en skibbruden mand på et vrag.

Krogstad

Det har jeg vel grund til at sige.

Fru Linde

Jeg sidder også som en skibbruden kvinde på et vrag;
ingen at sørge over og ingen at sørge for.

Krogstad

De har selv valgt.

Fru Linde

Lad os ikke tvistes om det; for mig lod det sig ikke vælge
anderledes.

Krogstad

Ja hvad så?

Fru Linde

Krogstad, hvis nu vi to skibbrudne mennesker kun–
de komme over til hinanden.

Faksimile

Krogstad

Hvad mener De?

Fru Linde

To på et vrag, står dog bedre end en på hver sit.

Krogstad

Kristine!

Fru Linde

Hvorfor tror De jeg kom hid?

Krogstad

Skulde det være –?

Fru Linde

Jeg må arbejde, hvis jeg skal bære livet; jeg har arbejdet
hele mit liv igennem, og det har været min største og
eneste lykke. Men nu står jeg alene, så forfærdelig
tom og forladt. At arbejde for sig selv, det er der ingen
glæde i. Krogstad, skaf mig nogen og noget at arbejde for.

Krogstad

Jeg Dette tror jeg ikke på. Det er dette overspændte
kvindehøjmod, som går hen og ofrer sig selv.

Fru Linde

(smiler)

Hm, det jeg mindst af alt er, det er overspændt.

Krogstad

Og De kunde –? Ved De hvem og hvad jeg holdes for –

Fru Linde

De sagde, at med mig var De bleven en anden.

Krogstad

Nu ja –?

Faksimile

10.

Fru Linde

Kunde det ikke ske endnu?

Krogstad

Kristine, er der overlæg i dette? Vi De –? Vil Du –?

Fru Linde

Jeg trænger til nogen at være moder for; og Deres børn
trænger til en moder. Vi to trænger til hinanden.
De har sagt, at De behøver at vise omgivelserne at der
er nogen som tør betro Dem et tillidshverv. Jeg tør det.

Kr{istine}ogstad

Nu, Kristine, så skal jeg også rejse mig. – Ah, men
jeg glemte –; det er altsammen umuligt –

Fru Linde

Hvorfor?

Krogstad

De ved ikke –; jeg har foretaget et skridt imod dette
hus –

Fru Linde

Det ved jeg.

Krogstad

De ved det?

Fru Linde

Jeg ved også, hvad fortvivlelsen kan drive en
mand som Dem til.

Krogstad

Å, hvis jeg kunde gøre det ugjort!

Fru Linde

Det kunde De. Deres brev ligger endnu i kassen.

Faksimile

Krogstad

Er De viss på det?

Fru Linde

Ganske viss; men –

Krogstad

Så forstår jeg. De vil frelse Deres veninde for
enhver pris. Sig det ligesågodt rent ud. Er det så?

Fru Linde

Krogstad, den som en gang har solgt sig selv for an-
dres skyld gør det ikke om igen.

Krogstad

Brevet skal fordres tilbage.

Fru Linde

Nej, nej.

Krogstad

Det er endnu tid. Jeg venter her, kræver det, si-
ger at det handler om min afskedigelse – men
at jeg finder mig deri –

Fru Linde

De skal ikke kalde det tilbage.

Krogstad

Men var det ikke for brevets skyld at De satte mig
stævne her?

Fru Linde

Jo, i det første øjebliks forfærdelse; men nu ligger
der et døgn imellem. Helmer må vide alt. Denne
ulyksalige hemmelighed vil undergrave deres ægte-
skab om den får bestå. Fuld klarhed må der være,

Faksimile

dette med fordølgelser og udflugter fører i afgrunden.

Krogstad

Kristine, Deres veninde har ikke sagt Dem alt.

Fru Linde

Er der andet end gælden –

Krogstad

Hm –

Fru Linde

Skynd Dem; gå gå[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.] – der kommer nogen ned a{ <...> }d
trapperne. Vent mig ˹på gaden˺ i porten ; De må følge[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] mig
til porten.

Krogstad

Jeg venter; og De skal få se. Å Kristine,
tak, tak, De har rejst mig op.

(han går hurtigt.)

Fru Linde

.
(tager ydertøjet på.)

Han takker, og det er mig –; ja, nu skal her ta-
ges fat –

(Nora kommer med de to ældre børn. Barnepi-
gen har det yngste på armen.)

Nora

Hvad; er du endnu her?

Fru Linde

Godnat; imorgen har jeg meget at tale med
dig om.

Nora

Imorgen –!

Faksimile

Fru Linde

Tro mig, Nora, det er godt at få tale ud –

Nora

Ja, ja. Godnat.

Fru Linde

Godnat.

Nora

Tusende gange godnat. Farvel.

(Fru Linde går.)

Nora

Bring dem tilsengs, Anne Marie – de er så trætte
og søvnige – Å sørg godt for dem. Hvad siger
du? Være lidt hos mamma. Nej nej – det
går ikke – I kan ikke være hos mamma –
Godnat – å endnu en gang – Godnat
godnat – se så – nu må I med – god-
natt alle sammen –

(Barnepigen ind med børnene.)

Nora

Å, aldrig at skulle se dem mere. Aldrig – aldrig –

Helmer

(kommer)

Se så – nu er det over. Er de tilsengs.

Nora

Ja, snart.

Helmer

Du er træt?

Faksimile

Nora

Å ja, noget.

Helmer

Herefter skal min lille Nora skåne sig. Det
skal blive godt at få hvile ud. Ikke sandt?

Nora

Jo jeg tror det næsten.

Helmer

Bare næsten.

Nora

Jo, jo, det skal blive godt.

Doktor Rank

(kommer)

Tør man komme ind så sent.

Helmer

Nej, er det dig? Ja vær så god.

Doktoren

Jeg fik ikke sagt jer farvel deroppe, og så vid-
ste jeg jo I er to nattefugle –

Helmer

Ja, jeg skal endnu arbejde et par timers tid.
Nå, du lod til at more dig godt iaften.

Doktoren

Ja, hvorfor ikke. Man vil jo gerne tage den sidste
fornøjelse med.

Helmer

Den sidste? Hvorfor skulde det blive den sidste?

Faksimile

Doktoren

Hvorfor? Ja, det må du spørge visse hemmelig-
hedsfulde magter om. Men den sidste blir det nu
for mit vedkommende.

Helmer

Men kære Rank –

Doktoren

Jeg føler det. Der er ikke noget at gøre ved. Nu går
jeg hjem og lægger mig tilsengs og står ikke op i-
gen. Nej, nej, det er så; jeg er ganske på det rene
med den ting. Derfor vilde jeg sige farvel –

Helmer

Å men jeg ser dog naturligvis til dig hver dag –

Doktoren

På ingen måde. Det skal du ikke gøre.
Jeg vil ikke have det. Der er noget uskønt over
det at ligge og dø. Et sygeværelse er hæsligt; den
fordærvede luft, patientens aftagende kræfter,
hans forandrede udseende, den stramme gule
hud, de glasagtige øjne –. Nej, nej, lov mig det,
Helmer, du kommer ikke. Jeg vil ikke stå i
din erindring sammenblandet med slige ind-
tryk.

Helmer

Tror du det blir langvarigt.

Doktoren

Næppe. Jeg havde nær sagt desværre. Ja er det ikke

Faksimile

forunderligt hvorledes vi hænger ved det usle liv?
Jeg som læge har så let for at gøre en brat ende
på hele historien; nogle dråber af en flaske –;
et snit med lancetten her over pulsåren –

Helmer

Men, Rank – hvad tænker du på –

Doktoren

Jeg har ikke mod til det; jeg har min sæl
ikke mod. Jeg ligger heller der og pines og dør tomme-
vis nedenfra. Nå, der kan forresten bli interessante
ob iagttagelser at gøre. Med andre patienter kan man
sådan henimod slutningen ikke godt experimen-
tere. Der er aldrig nogen rigtig besked at få af
dem. På sig selv derimod –; ja, kære venner, det er
nu det eneste, jeg har at glæde mig til her i verden.
Jo, og så mine gode cigarer; for dem kan jeg røge.
Ja, farvel da, og tak for alt godt. Gid det må vare
længe for eder. Nå nå, frue – lad o{g}s ikke blive
følsomme, ikke opføre scener – Farvel –

Helmer

Rank, jeg ser dog op til dig.

Doktoren

Du slipper ikke ind. Fy for pokker, hvad har
du med døden at gøre – endnu? Du er et sundt lyk-
keligt menneske – nej nej, det er ikke noget for dig.
Nå, farvel altså, og gid I ikke må komme efter
på mange år.

(han går.)

Faksimile

Helmer

Det blir et hårdt slag for os, Nora!

Nora

Ja.

Helmer

Han var så sammenvokset med os. Jeg kan
ikke tænke mig ham borte. Han, med sine lidel-
ser og med sin ensomhed, gav ligesom en skyet
baggrund for vor sollyse lykke. Nå, det er kan-
ske bedst således. For ham ialfald. Og måske
også for os.

(han går ud i forstuen og tager en nøgle op af
lommen.)

Nora

Torvald – hvad vil du?

[HIS: Strek/bue i ytre marg f.o.m. følgende replikk t.o.m. andre linje på neste side.]

Helmer

Tømme kassen. Hvad er det? Har her
været nogen ved låsen?

Nora

Ved låsen –?

Helmer

Ja visst har det så. Hvad kan det være. Jeg
skulde dog aldrig tro at pigen; her er et stykke
af en hårnål – Nora, det er din –

Nora

Så må det være børnene –

Helmer

Ja naturligvis – det må du vænne dem af med.

Faksimile

Hm, hm –; { <...> }nå, jeg fik den dog op. – Se her. Vil
du se, hvorledes det ophober sig.

Nora

Vil du arbejde nu?

Helmer

Ja; jeg må. Jeg får ikke sove alligevel –; dette med
Rank vil ikke komme mig ud af tankerne.
Så, så, min søde lille Nora; jeg ser det har rystet
dig også. Men det må du bekæmpe; du har ikke
godt af det. Du må være glad og lykkelig, min
lille sangfugl. Er det ikke derfor du er til i ver-
den? Det kom os jo ikke uventet. Vi har jo læn-
ge været forberedte. Og som sagt, det er kanske
bedst således – for os. Nu er vi to ganske hen-
viste til hinanden. Så så, ikke så rystet, Nora;
der er ik noget uskønt i dette. Vi vil ikke lade os
tage lykken fra. Nu har vi alt; en uafhængig stil-
ling. Hvor jeg glæder mig til at skulle tage fat; være
min egen uafhængige herre – virke med frie hænder

Nora

Ja ja, det skal du, Thorvald!

Helmer

Ja, nu går jeg ind sålænge. Godnat, min søde lille
Nora; sid ikke for længe oppe. Du trænger så
stærkt til ro.

Nora

Ja, jeg agter også at –; ja gå, Thorvald; godnat;

Faksimile

jeg har snart besørget det sidste.

Helmer

Godnat, min lille lærkefugl. Og så imorgen en
ny dag og et nyt liv. Godnat; sov godt. Nu vil jeg
læse brevene igennem.

(han går med ˹brev<...> ˺ papirerne ind i sit værelse.)

Nora

(ser sig en stund om med forvildede øjne; gør
et skridt henimod Helmers dør, men standser
igen; sagte:)

Thorvald, Thorvald, Thorvald!
Aldrig se ham mere! Børnene; aldrig se
dem mere. Det iskolde sorte vand. Å, kan
jeg det! Å, når det var over! Hvad er det? Har
han åbnet det? Læser han! – Farvel, mit hjem,
mit hjem, og han og børnene!

(Hun har kastet et stort schavl over hovedet
og vil ile ud gennem entrèdøren. I det sam-
me river Helmer sin dør op og står der med
et åbent brev i hånden.)

Helmer

Nora!

Nora

.
(med et skrig.)

Ah –

Helmer

Nora, hvad er dette –

Nora

Jeg går jo – du ser jo jeg går.

Faksimile

Helmer

(holder hende tilbage.)

H{ old }vor vil du hen? Ved du, hvad den usling
skriver?

Nora

Ja, dræb mig kun! Slå mig!

Helmer

Nora!

Nora

Slip mig – jeg går jo!

Helmer

Forfærdeligt{?}! Er det sandt, hvad han skriver?
Nej nej, det er jo umuligt, at det kan være sandt.

Nora

Hvad vil du gøre med mig?

Helmer

Du ulyksalige; hvad er det, du har foretaget
dig!

Nora

Lad mig komme bort. Slip mig.

Helmer

(låser døren af.)

Intet komediespil. D Her blir du, og står mig
til regnskab. – Ved du hvad du har gjort? – Svar
mig! Ved du det.

Nora

Ja, nu ved jeg det.

Faksimile

Helmer

Å, hvor forfærdeligt jeg er vågnet op. I alle disse otte
år, – hun som var min lyst og stolthed, – en hyklerske,
en løgnerske – værre, være – en forbryderske – å, denne
bundløse hæslighed i dette – fy, fy –

Nora

(tier.)

Helmer

Jeg burde forudset det, anet det. Alle din faders let-
sindige grundsætninger – ti! Alle din faders letsindige
grundsætninger er det, du har taget i arv. Ingen religion<...>
ingen moral, ingen pligtfølelse. Å, hvor jeg er bleven
straffet for at jeg så igennem fingre med ham.
For din skyld gjorde jeg det, og således lønnes jeg.

Nora

Ja, således.

Helmer

Du har ødelagt hele min lykke, hele min frem-
tid. Jeg er i et samvittighedsløst menneskes vold.
Han kan gøre med mig, hvad han vil, kræve, hvad
det skal være. Jeg tør ikke kny.

Nora

Når jeg er ude af verden, så er du fri.

Helmer

Å ingen fagter. Slige talemåder havde din fader
også på rede hånd. Hvad nytter det, at du er borte?
Intet. Gør han sagen bekendt, så vil intet menneske
tvivle på at jeg har været vidende om din forbry-

Faksimile

11.

deriske handling. Man vil kanske tro at jeg har til-
skyndet dig. Hele min borgerlige stilling, hele min
virksomhed i livet har du undergravet. Jeg må
tie og tjene ham, eller også går jeg tilgrunde. For-
står du nu, hvad du har gjort imod mig.

Nora

Ja.

Helmer

Dette er så utroligt, at jeg ikke kan fastholde det.
Men vi må se at komme på det rene. Tag schawlet
af! Tag det af, siger jeg. Jeg må se at tilfredsstille
ham på en eller anden måde. Sagen må dysses
ned. Alt må blive mellem os som før, for verdens
øjne. Men naturligvis kun for verdens øjne. Bør-
nene får du ikke lov til at opdrage; dem tør jeg ikke
betro dig. Å, at måtte sige dette til hende, som jeg
har elsket så højt. Nå, det er forbi; det gælder ikke
længere lykken; det gælder at redde resterne, stum-
perne, skinnet.

(det ringer på entrèklokken.)

Helmer

Hvad er det! Så sent! Skulde det forfærdeligste –!
Skulde han –! Skjul dig –

(Nora blir stående ubevægelig. Han går hen og
åbner forstuedøren.)

Stuepigen

(i entreen.)

Her kom det brev til fruen.

Faksimile

Helmer

Giv her. (han griber brevet og lukker døren.) Ja, det
er (h fra ham. Se der.

Nora

Læs du.

Helmer

Jeg har knapt mod. Jeg aner det forfærdeligste.
Vi er kanske fortabte både du og jeg. Nej, jeg må
vide det (han bryder brevet ilsomt, løber nogle
linjer igennem; et glædesskrig) Nora!

Nora

(ser spørgende på ham.)

Helmer

Nora! – Nej, jeg må læse det endnu en gang.
Jo, jo, så er det. Du er frelst, Nora, du er frelst.

Nora

Hvorledes frelst?

Helmer

Se her. Han sender dig dit gældsbevis tilbage. Han
skriver at han fortryder og angrer –; at et lykkeligt
omslag i hans liv –; å, det kan jo være det samme
hvad han skriver. Vi er frelste, Nora. Der er intet,
som vidner imod dig. Å, Nora, Nora – nej, først
alt dette afskyelige ud af verden (. lad mig se, (ka-
ster et blik på forskrivningen) Nej, jeg vil ikke
se den. Det skal være som en drøm altsammen –
(han sønderriver beviset og begge brevene og går hen
og kaster stumperne ind i ilden; ser på det mens

Faksimile

det brænder) Se så; nu er det ikke mere til. Å, Nora,
Nora, hvilke forfærdelige dage må ikke dette have
været for dig.

Nora

Jeg har tænkt meget i disse dage, Thorvald.

Helmer

Og våndet dig og ikke øjnet anden udvej end – – nej
nej, vil vil ikke mindes alt dette hæslige. Vi vil kun
juble og gentage, det er over, det er over! Hør dog, No-
ra, du synes ikke at fatte det, det er over. Hvad er
det? Hvorfor dette forstenede udtryk? Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.], Nora, jeg be-
griber det nok. Du synes ikke at tro på at jeg kan
tilgive dig. Alt, er tilgivet, det sværger jeg dig til.
Jeg ved jo, at hvad du gjorde det gjorde du af kærlig-
hed til mig.

Nora

Det er sandt.

Helmer

Du har elsket mig, som en hustru skal elske
sin mand. Det var kun midlerne, du ikke for-
stod at bedømme. Tror du at du er mig mindre
kær, fordi du ikke forstår at handle på egen hånd.
Nej nej, støt dig til mig; jeg skal råde dig; jeg skal
lede dig. Jeg måtte ikke være en mand om ikke
netop denne kvindelige hjælpeløshed gjorde dig
dobbelt tiltrækkende i mine øjne. Du må ikke
fæste dig ved de hårde ord jeg sagde dig i den første
forfærdelse, da jeg syntes alt måtte falde sammen

Faksimile

over os. Jeg har tilgivet dig, Nora; jeg sværger
dig til, jeg har tilgivet dig.

Nora

Jeg takker dig for din tilgivelse.

(går ind gennem den åbne dør til højre.)

Helmer

Nej, bliv; hvor vil du hen.

Nora

(i sideværelset.)

Jeg saml d må samle mig. Blot et øjeblik.

Helmer

Ja saml dig sammen, du min lille forskræmte
sangfugl. Jeg har brede vinger til at dække dig med.
Vort hjem er lunt og smukt, Nora; her er ly for ˹dig;˺
her skal jeg have dig for mig alene. Du skal være
for mig som en due, der er sluppen uskadt af høgens
kløer; jeg skal bringe det stakkels klappende hjerte
til ro. Lidt efter lidt vil det ske, Nora; tro mig. Jeg
skal ikke længe behøve at gentage for dig at jeg har
tilgivet dig. Snart vil du usvigelig føle at jeg har
det. Å, er du mig ikke netop dobbelt kær efter dette?
Er du nu ikke dobbelt min, min, helt og holdent
min, min skabning. Hvor skulde det kunne falde
mig ind at ville forstøde dig, eller blot bebrejde
dig. Å, du kender ikke en virkelig mands hjertelag,
{n}Nora. Det er for en mand noget så ubeskrivelig sødt
og tilfredsstillende i dette at vide med sig selv at
han har tilgivet sin hustru, at han har tilgivet

Faksimile

hende af fuldt og oprigtigt hjerte. Er hun ikke derved
ligesom i dobbelt forstand bleven hans ejendom? Han
har ligesom sat hende ind i verden påny. Hun er
bleven på en måde både hans hustru og hans barn.
Således skal du være for mig i fremtiden, du lille
rådvilde hjælpeløse væsen. Frygt ikke, Nora, blot
åbenhjertig imod dig, så skal jeg være både din vilje
og din samvittighed. – Hvad er det? Har du klædt
dig om?

Nora

(i sin hverdagskjole.)

Ja, Thorvald, nu har jeg klædt mig om.

Helmer

Men hvorfor?

Nora

Inat sover jeg ikke.

Helmer

Ja, men kære Nora –

Nora

.
(ser på sit uhr.)

Klokken er endnu ikke så mange. Sæt dig her,
Thorvald; vi to har meget at tale sammen.

(hun sætter sig på den Helmer ene side af bordet.)

Helmer

Nora, hvad er det? Dette forstenede udtryk igen.

Nora

Sæt dig. Det blir langt. Jeg har meget at tale med
dig om.

Faksimile

Helmer

(sætter sig ligeover for hende.)

Du ængster mig, Nora. Og jeg forstår dig ikke.

Nora

Nej, det er det just. Du forstår mig ikke. Og jeg har
heller aldrig forståt dig, – før iaften. Nej; du skal ikke af-
bryde mig. Du skal kun høre på, hvad jeg si{ <...> }ger. – Dette
er et opgør, Thorvald.

Helmer

Hvorledes mener du det?

Nora

Er d{e<...> }ig ikke en ting påfaldende, således som vi sidder her?

Helmer

Hvad skulde det være?

Nora

Vi har nu været gifte i otte år. Falder det dig ikke ind
at det er første gang vi to, du og jeg, mand og kone, taler al-
vorligt sammen?

Helmer

Ja, alvorligt, – hvad vil det sige?

Nora

I otte samfulde år; – j{e}a længere, – lige fra vort første
bekendtskab har vi aldrig vekslet et alvorligt ord om alle
alvorlige ting.

Helmer

Skulde jeg da idelig og altid indvie dig i bekymringer,
som du dog ikke kunde hjælpe dig at bære?

Faksimile

Nora

Jeg taler ikke om bekymringer. Jeg siger, vi har aldrig
siddet i alvor sammen, for at søge at komme til-
bunds i noget.

Helmer

Men kæreste Nora, vilde da det have været for dig?

Nora

Der er vi ved sagen. Du har aldrig forståt mig. –
Der er øvet mege{t}n uret imod mig, Thorvald. Først af
pappa og siden af dig.

Helmer

Hvad! Af os to, – af os to, der har elsket dig højere end
alle andre mennesker!

Nora

Å, I har aldrig elsket mig; I har ˹bare syntes, det var morsomt
at være forelsket i mig.˺ ikke elsket andet, end
eders egen forelskelse at

Helmer

Men, Nora, hvad er dette for ord?

Nora

Da jeg var en liden pige på fire–fem år sagde pappa at
jeg havde en sådan mærkværdig lyst til at lære fransk; så
lod han mig lære lange stykker udenad; siden sagde han
at jeg havde så sjeldne anlæg til at skrive vers, og så skrev
jeg mange. Men jeg havde hverken lyst til fransk eller
til at skrive vers; men jeg trode det fordi pappa havde
sagt det. Så fortalte han at hans gammeldags skabe og de
højryggede stole med læderbetrækket var de smukkeste;
og så syntes jeg de var det. Så sagde han at hans høje

Faksimile

hvide halsbind og hans guld<...> stok med guldknappen
gav et fornemt udseende, og så syntes jeg det var så.
Pappa fortalte mig alle sine meninger, og så havde jeg
de samme meninger; og havde jeg andre, så skjulte jeg
det; for det vilde han ikke have likt. Han kaldte mig
sin dukke og han legte med mig, som jeg legte med
mine dukker. Så kom jeg til dig, Thorvald –

Helmer

Du kom til mig?

Nora

Ja, jeg mener, så gik jeg fra pappas hænder over i
dine. Du vilde ikke at jeg skulde give mig af med det fran-
ske for de mange umoralske bøgers skyld; og så syntet
du heller ikke om at vi kvinder gør vers. Men du holdt
af musik, og så vilde du jeg skulde fremsige monologer
som vi havde hørt på theatret, og forklæde mig i male-
riske kostumer. Du indretted vort hus efter din smag,
og så fik jeg den samme smag, – eller jeg lod så, jeg ved
ikke rigtig; eller jeg tror det var begge dele, snart det
ene og snart det andet. Du og pappa har forsyndet jer
imod mig. I er skyld i at jeg er kommen i vane med
at lyve og at der ikke er blevet noget af mig.

Helmer

Du er urimelig og utaknemmelig, Nora! Har du
ikke været lykkelig her.

Nora

Nej. Jeg trode det; men jeg har ikke været det.

Faksimile

Helmer

Ikke – ikke lykkelig!

Nora

Nej; bare lystig, glad. Vort hjem har været en dukke-
stue. Her har jeg været din dukke, ligesom jeg før var
pappas. Og børnene, de har igen været mine dukker.
Og jeg syntes det var morsomt at blive legt med af dig, lige-
som de syntes det var morsomt at jeg legte med
dem. Det har været vort ægteskab, Thorvald.

Helmer

Der er noget sandt i hvad du siger; så overdrevent
og overspændt det end er. Men herefter skal det bli-
ve anderledes. Legens tid skal være forbi. Nu kom-
mer opdragelsens.

Nora

Hvis opdragelse? Min eller børnenes?

Helmer

Både din og børnenes, min elskede Nora.

Nora

Ak, Thorvald, du er ikke mand for at opdrage mig
til en ret hustru for dig.

Helmer

Og det siger du?

Nora

Og jeg, – hvorledes er jeg forberedt til at opdrage vore
børn?

Helmer

Nora!

Faksimile

Nora

Sagde du det ikke selv fornylig, – den opgave tur-
de du ikke betro mig.

Helmer

I den første opbrusning. Hvor vil du agte på det.

Nora

Du talte sandt. Jeg magter ikke den opgave. Der
er en anden opgave, som må løses først. Jeg må se at
opdrage mig selv. Det er du ikke mand for at hjælpe
mig med. Det må jeg være alene om. Og derfor rejser
jeg nu fra dig.

Helmer

(spri{g}nger op.)

Hvad var det du sagde?

Nora

Jeg må stå alene, hvis jeg skal få rede på mig selv og på
alting udenfor. Derfor kan jeg ikke være her længer.

Helmer

Nora, Nora!

Nora

Jeg vil gå herfra endnu iaften. Det duer ikke at
udsætte sligt noget. Kristine vil nok tage imod mig
for inat –

Helmer

Du er afsindig. Du får ikke lov. Jeg forbyder dig det.

Nora

Det kan ikke nytte at forbyde mig noget herefter.
Jeg tager med mig, hvad der tilhører mig selv. Af dig

Faksimile

vil jeg intet have, hverken nu eller senere.

Helmer

H{el}vilket afsind er dog dette!

Nora

Imorgen rejser jeg hjem; – jeg mener, til vort mit
gamle hjemsted. Der vil det være lettest for mig at
komme ind i et eller andet.

Helmer

Å du forblindede uerfarne skabning!

Nora

Jeg må se at få erfaring, Thorvald!

Helmer

Forlade dit hjem, din mand og dine børn! Og du tæn-
ker ikke på, hvad folk vil sige?

Nora

Det kan jeg ikke tage noget hensyn til. Jeg ved bare
at det blir nødvendigt for mig.

Helmer

Å, det er oprørende! Således kan du svigte dine hel-
ligste pligter!

Nora

Hvilke er da mine helligste pligter?

Helmer

Og det skal jeg behøve at sige dig! Er det ikke pligterne
imod din mand og dine børn?

Nora

Har jeg ikke andre lige så hellige pligter?

Faksimile

Helmer

Ikke i første række. Hvilke pligter skulde det være?

Nora

Pligterne imod mig selv.

Helmer

Du er først og fremst hustru og moder.

Nora

Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror at jeg er først
og fremst menneske, – eller at jeg skal forsøge på at
bli det. Jeg ved nok at de fleste gir dig ret, Thorvald, ellr
at de siger sådant noget. Men jeg kan ikke længere lade
mig nøje med, hvad ˹menneskene˺ mændene siger og hvad der står i
bøgerne. Jeg må selv tænke over de ting og se at få re-
de på dem.

Helmer

Du skulde ikke have rede på din stilling i dit eget
hjem. Har du ikke i sligt en usvigelig vejleder? Har du
ikke religionen?

Nora

Ak, Thorvald, jeg ved jo sletikke rigtigt, hvad religionen er.

Helmer

Hvad er det du siger?

Nora

Jeg ved jo ikke andet, end hvad præsten Nilsen sagde, da
jeg gik til konfirmation. Han fortalte at religion var
det og det. Når jeg kommer bort fra alt dette her, så vil
og blir ensom, så vil jeg undersøge den sag også. Jeg vil se
om det var rigtigt, hvad præsten Nilsen sagde, eller ialfald

Faksimile

12.

om det er rigtigt for mig.

Helmer

Å, sligt er dog uhørt af en så ung kvinde! Men kan ik-
ke religionen retlede dig; så ho lad mig dog ryste
op i din samvittighed. For moralsk følelse har du
dog? Eller svar mig, – har du kanske ingen?

Nora

Ak, Thorvald, ˹det er ikke godt at svare på det˺ hvad skal jeg svare dig? Jeg ved det jo
sletikke. Jeg er ganske i vilderede med de ting. Jeg
ved kun at jeg har en ganske anden mening om det
moralske end du. Jeg ved jo også nu at lovene gir dig
ret; men det kan jeg umuligt få i mit hode. Jeg kan
ikke begribe at loven er rigtig i det som angår mig. At
ikke en kvinde skulde have ret til at skåne sin gam-
le døende fader eller til at redde sin mands liv!

Helmer

Du taler som et barn. Du forstår ikke det sam-
fund du lever i.

Nora

Nej, det gør jeg ikke. Men det vil jeg nu sætte mig
ind i. Jeg må se at komme efter, hvem der har ret,
samfundet eller jeg.

(hun går ind i sideværelset tilhøjre[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] og henter sin
hat og sit ydertøj.)

Helmer

Nora, du er syg; du har feber; du er uden sands og
samling.

Faksimile

Nora

Jeg har aldrig følt mig så klar og sikker som inat.

Helmer

Og klar og sikker forlader du din mand og dine børn?

Nora

Ja.

Helmer

Så er {e}kun en forklaring mulig.

Nora

Hvilken?

Helmer

Du elsker mig ikke mere.

Nora

Ja, Thor{ a }vald, således er det.

Helmer

Nora! Oh, oh!

Nora

Jeg vil ikke skjule det for dig, – jeg elsker dig ikke mere.
Derfor går jeg.

Helmer

(med tilkæmpet fatning)

Er dette også en klar og sikker overbevisning.

Nora

Ja, fuldkommen klar og sikker.

Helmer

Og vil du også kunne gøre mig rede for, hvorved
jeg har forspildt min kærlighed?

Faksimile

Nora

Ak, Thorvald, sagen er den: du har ikke forspildt
Det kan jeg. Du forspildte min kærlighed da det
iaften gik op for mig at du aldrig havde elsket mig
således, som jeg elskede dig. D{ a }u forspildte den da
jeg så at du ikke var den mand, jeg troede at du
var, – da jeg ikke længere kunde se op til dig som
den ophøjede og overlegne; thi det er du ikke.

Helmer

Hvorved har jeg lagt alt dette for dagen?

Nora

Det skal jeg sige dig. Det, du kalder min forbrydelse,
at jeg efterskrev min faders navn for at redde dit liv,
har været min stolte og glade hemmelighed lige til
jeg f{ <...> }ik øjet op for de følger det kunde drage efter
sig. Det har været en uge i uafbrudt dødsangst, som
jeg har gennemlevet.

Helmer

{N}Det begriber jeg vel.

Nora

Men du begriber ikke hvorfor. Eller kan du sige
mig det?

Helmer

Nu, straf og skændsel behøvede du jo ikke at frygte
for. Du måtte jo vide at jeg vilde opbyde ethvert mid-
del for at frelse dig; at jeg vilde være nødt til at ind-
gå på ethvert vilkår –

Nora

Hm. Hvad tror du så det var, som drev mig til at

Faksimile

ville ende mit liv?

Helmer

Du har frygtet for min vrede.

Nora

Nej, Thorvald, jeg vilde ende mit live for at forhindre,
hvad jeg var så usvigelig viss på at din taknemme-
lighed, din kærlighed og dit høje mandige sind vilde
byde dig at gøre. Aldrig med en tanke faldt det mig
ind at du kunde ville bøje dig under dette menneskes
vilkår, at du kunde ville finde dig i at rette dine hand-
linger efter en andens vilje. Jeg var så usvigelig sik-
ker på at du vilde sige til ham: gør sagen bekendt
for hele verden. Og når det var sket –

Helmer

Ja, hvad da? Jeg skulde give dig til pris for straf og
vandre.

Nora

Nej, når det var sket, da var jeg så usvigelig sikker
på at du vilde træde frem at tage alt på dig og sige:
jeg er den skyldige –

Helmer

Nora!

Nora

Du mener, at jeg aldrig havde modtaget et sådant
offer? Nej, selvfølgelig. Men hvad vilde mine ord
gælde ligeoverfor dine? Jeg var så usvigelig viss på
at du vilde ofre dig selv for mig – hør ikke på hende,
vilde du sige – hun er utilregnelig; hun er afsindig
du vilde sige at det var kærligheden til dig – du vilde

Faksimile

sætte himmel og jord i bevægelse. Jeg tænkte at
du vilde få doktor Rank til at vidne at jeg var
gal, forrykt, forstyrret. Jeg var så usvigelig viss på
at du vilde gå tilgrunde for at frelse mig. Dette
var det jeg gyste for, og derfor vilde jeg tage mit liv.

Helmer

Og hvor Å, Nora, Nora!

Nora

Og hvorledes kom det så? Ingen tak, intet udbrud
af kærlighed, intet fnug af en tanke om at redde mig.
Kun bebrejdelser – hån mod min fader – smålig forskræk-
kelse – tyrannens mishandling af det værgeløse offer.

Helmer

Ja, ja –

Nora

Og så, i samme stund, da faren var over, da var
det dig, som om intet var sket. Jeg var atter den lille
sanglærke, din dukke, som du herefter skulde bære
dobbelt varligt på hænderne, siden den var så skør og
skrøbelig. Thorvald, i det øjeblik ˹gik det op˺ for mig
˹at jeg leved her sammen med en˺ fremmed mand stod du for mig
som en fremmed mand ; og ˹det er dette, som ikke˺
kan bli ved med en fremmed
mand kan jeg ikke bli ved at leve sammen .

Helmer

Ja, ja, ja, der er visselig kommet en afgrund i-
mellem os. Å men Nora, Nora, skulde den ikke kunne
udfyldes?

Nora

Således, som jeg nu er, er jeg ingen hustru for dig.

Faksimile

Helmer

Jeg har kraft til at blive en anden.

Nora

Måske, – hvis dukken tages fra dig.

Helmer

At skilles – skilles fra dig! Nej, nej, Nora, jeg kan ikke
fatte den tanke.

Nora

Des vissere må det ske!

(hun henter sin vadsæk i værelset til højre.)

Helmer

Nora, Nora! ˹Ikke nu. Vent til imorgen.˺

Nora

Jeg kan ikke blie liggende natten
over i en fremmed mands væ-
relser.

.. broder og søster.

Talemåder, du ved meget godt, –
det vilde <...> ikke længe blie tilfælde.

Nora

(tager ydertøjet på.)

Farvel, Thorvald. Jeg vil ikke se de små. Jeg ved de
er i bedre hænder end mine. Men våg over dem,
du også, så godt du kan. Således, som jeg nu er,
kan jeg intet være for dem.

Helmer

Men engang, Nora, – engang –?

Nora

Hvor kan jeg vide det? Jeg ved jo slet ikke hvad der
blir ud af mig.

Helmer

Men du er min hustru, både som du er og som
du blir.

Nora

Hør mig, Thorvald, – når en hustru forlader sin

Faksimile

mands hus, således, som jeg nu gør, så har jeg hørt,
at han efter loven er løst fra alle forpligtelser imod
hende. Jeg løser dig ialfald fra enhver forpligtelse.
Du skal ikke føle dig bundet ved noget bånd, lige-
så lidet som jeg vil være det. Der må være fuld fri-
hed på begge sider. Se, her har du din ring til-
bage. Giv mig min.

Helmer

Også dette?

Nora

Dette også.

Helmer

Her er den.

Nora

Så. Ja, nu er det altså forbi. Her lægger jeg nøgler-
ne. Om alle sager i huset ved pigerne besked – be-
dre end jeg. Imorgen, når jeg er rejst, kommer Kri-
stine herhen for at pakke sammen de ting, som
er min ejendom hjemmefra. Det vil jeg have
sendt efter mig.

Helmer

Forbi, forbi! Nora, vil du aldrig mere tænke på
mig?

Nora

Når en kvinde har levet sammen med en mand i
otte år, tror jeg aldrig han vil blive hende helt fremmed.
Jeg vil ofte tænke på dig og på børnene og på huset her.

Helmer

Nora, må jeg også skrive dig til?

Faksimile

Nora

Nej, – aldrig! Det får du ikke lov til.

Helmer

Å men sende dig, må jeg dog –

Nora

Intet, intet.

Helmer

– hjælpe dig, hvis du skulde behøve det.

Nora

Intet, intet, siger jeg. Jeg modtager intet af fremmede.

Helmer

Jeg jeg ser det vel; jeg er bleven en fremmed for dig.

Nora

Det er du bleven, ligesom jeg for dig. Og derfor, farvel {?}!

Helmer

Nora, kan jeg aldrig blive mere end en fremmed for mig?

Nora

Ak Thorvald, da måtte det vidunderligste ske –

Helmer

Nævn dette vidunderlige!

Nora

Da måtte både du og jeg forvandle os således at; – ak, Thor-
vald, jeg tror ikke længere på mirakler.

Helmer

Men jeg tror på dem! Nævn det! Forvandle os således at –

Nora

At samliv mellem os to kunde blive et ægteskab. Farvel.

(hun tager hurtigt sin vadsæk, vinker og går ud.)

Helmer

.
(synker ned på en stol ved døren.)

Nora! Nora! – – Det vidunderligste –?!

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: